Annonce

Annonce

Svar: Voldsomt udbrud ved nattetid


8. december 2009

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tina

Der er ingen tvivl om at udviklingen spiller ind hos jeres dreng. Han bevæger sig motorisk godt omkring nu, han går, han løber og han oplever at han kan falde og slå sig. Han klatrer også op på stole, sofaer, trapper og oplever at han ikke altid selv kan komme ned, han oplever modstand i pasningsordning - modstand fra de andre børn - de skubber måske til ham, tager hans legetøj, leger ikke på hans præmisser osv. Han oplever også at I nogle gange hiver fat i ham, trækker ham til jer, fordi han måske er på vej ud på vejen eller noget andet som er farligt.

Hele denne spirende fornemmelse af verden som farlig og udfordrende på flere punkter giver nye oplevelser, nye ting at bearbejde og det reagerer han naturligt på. Det er derfor helt normalt for hans alder, at han nu virker lidt mere tryghedssøgende, pylret, morsyg osv. når han skal sove. Det er også derfor han lige nu drømmer mere og kan vågne op med gråd og skrig om natten og et bedste I kan gøre er naturligvis at give ham den tryghed hun efterspørger.

Det er stadig rigtig vigtigt at holde fast i at han skal sove i sin egen seng og helst falde trygt i søvn der. Hvis mor er bedst til at få roen til at lægge sig over ham om aftenen, så lad mor være den der som udgangspunkt putter, men far skal naturligvis stadig komme og sige godnat.

Det kan være en rigtig god idé at sidde lidt hos ham, holde ham i hånden, berolige ved at være til stede - det er helt okay i en periode. Det kan være rigtig godt givet ud at blive siddende mod at han så lægger sig til at sove i løbet af 10-15 minutter.

Jeg vil anbefale jer at sidde ved siden af hans seng og læse en godnathistorie, han skal ikke hoppe rundt, ikke have vand hele tiden osv. det er jer der bestemmer og han skal lægge sig ned, ligge stille ...


Annonce

... "ssshh, læg dig ned, mor er lige her" og så læser I for ham. Det er vigtigt at han selv lægger sig ned og at det ikke er jer, der gør det hele tiden. Han kan sagtens med den alder han har og han forstår godt hvad det betyder, når I beder ham om det. Derfor på en stille og rolig måde fortælle ham, hvad det er I vil have ham til og så sidde der, læse lidt i en bog, lade ham ligge og lytte og slappe af.

Når historien er slut, så må I forsøge at finde ud af hvor vidt I skal blive siddende eller om I skal gå. Hvis det hjælper ham til ro og han hurtigt ved at I er der, så bliv der. Men hvis det bliver gjort til leg og underholdning, så er det fint at gå til og fra. Hele tiden betrygge ham i at I er der og passer på ham, at han roligt kan lægge sig til at sove osv.

Det handler altså om at gøre ham tryg, netop fordi verden lige nu er stor og farlig. Derfor er det godt givet ud at være til stede og sidde lidt hos ham, få ro på og skabe trygge rammer. Jo mere ro I kan få omkring det at falde i søvn i egen seng, jo mere ro vil I også kunne få om natten og jo lettere bliver det også på sigt, at få ham til at sove videre i sin egen seng, når og hvis han vågner om natten af en ond drøm.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er derfor at det også er svært for ham at sove, når I er hos bedsteforældrene og derfor han tydeligt protesterer, når I går ud af værelset og ned til de andre. Han vil jo gerne være med og han vil så gerne opleve alt det I andre oplever, han vil ikke gå glip af noget og samtidig har han så også en spirende farefornemmelse der gør, at det ikke er særligt spændende at ligge i en fremmed seng, fremmede dufte, fremmede lyde osv. og at han især der naturligt bliver mere tryghedssøgende.

Håber min forklaring giver jer lidt idé om hvad der sker og hvordan I kan handle :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce