Brev:
At falde i søvn selv og sove godt

Hej Helen
Jeg har brug for et par gode råd om det at falde i søvn og derefter sove godt!
Min søn Oscar er 5 måneder gammel, han har de sidste 2/ 2½ måned sovet rigtig dårligt om natten - vågnet, været urolig, skreget osv - min løsning har været af amme ham for at få ro og selv få noget søvn. Det har betydet at han i en længere periode fik mad op til hver time om natten. Det er bestemt ikke holdbart og vi er nu i gang med at vende denne vane, så han får mad lidt før midnat, en gang midt på natten og så tidlig morgen igen.
Det går lidt op og ned med dette - det største problem i det er når Oscar er færdig med at spise om natten og jeg vil lægge ham tilbage i sin seng, så vågner han og er ulykkelig - jeg er helt med på at det handler om den tryghed han lige har haft i mine arme og ved brystet. Men hvordan klarer jeg den overgang? - om dagen falder han aldrig i søvn ved brystet - det har jeg bevidst arbejdet på at undgå.
En anden ting er putningen om aftenen - jeg putter Oscar mellem 19.30 og 20 - jeg kan mærke han er træt men ikke overtræt. Han bliver lagt i sin seng, vi synger osv - jeg ...
... går fra ham og han ligger og pludrer lidt - efter nogle minutter gider han ikke det mere og begynder at brokke sig. Jeg forsøger at give ham sutten og så gå igen men er han først blevet sur er det umuligt for mig at trøste ham i sengen - han fægter bare med arme og ben og bliver mere og mere hidsig - og lyden bliver mere og mere som skrig.
Putningen ender altid i at jeg el min mand tager ham op og går rundt med ham - han vrider og vender sig de første minutter i armene og efterhånden falder han til ro og når der i alt er gået en halv times tid så sover han. Men men men det er jo ikke sådan jeg ønsker han skal falde i søvn - jeg vil jo gerne lære ham at falde i søvn i sin seng og uden min hjælp. Jeg har prøvet sutteklud, bamse, at nusse ham i panden osv men er han først blevet sur hjælper intet.
Har du et godt råd? Jeg har tænkt om jeg skal lade ham lære det på den hårde måde med at lade ham skrige og så gå ind til ham ofte - det gjorde jeg med min store pige, men først da hun var næsten et år - vil han kunne lære af det allerede nu?
Håber du har et par gode råd til mig
Venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.