Annonce

Annonce

Svar: Sove i sin egen seng - 20 mdr.


9. december 2009

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Linda

Det er helt normalt at børn i 20 måneders alderen pludselig vågner op om natten, græder og søger deres forældre. Det er også helt normalt at børn i denne alder, vægrer sig mod at skulle sove om aftenen og tydeligt har svært ved at lade roen kommer over sig.

Det handler om at der lige nu sker rigtig meget udviklnigsmæssigt og at jeres dreng begynder at få lidt farefornemmelse, lidt forståelse for at ting kan være farlige, og han oplever mere og mere modstand i løbet af dagen. Verden er ikke bare 'sjov og ballade' og det går stille og roligt op for ham nu. Derfor er det svært at sige godnat til dagen og det er rigtig svært at sove, fordi han drømmer meget i øjeblikket.

Så når han vågner om natten, så er det vigtigt at I medtænker at han har brug for den ekstra tryghed og nærhed og det er i princippet super godt, at I lige nu tager ham ind til jer. Det hjælper ham også, du oplever at han bliver rolig og sover langt bedre, når han ligger tæt hos jer ...

Men det er naturligvis en balance, for han skal jo helst ikke komme ind i en vane, hvor han netop på grund af vanen vågner og kommer ind til jer - det skal være et reelt behov, men så skal han naturligvis også have lov :)

Så når han vågner, så prøv om I kan lulle ham tilbage i søvnen ved at være lidt hos ham, holde hænder på ham, tale beroligende til ham. Nogle gange hjælper det at give lidt vand at drikke, fordi det fjerner ham 'fra drømmen' og holder ham lidt til virkeligheden.

Hvis han kun kan sove videre ved at komme ind til jer, så lad ham komme, men forsøg så at putte ham tilbage i egen seng igen, når I ...


Annonce

... efter et par timer føler pladsen bliver for trang. Det at han begynder at vågne i sin egen seng om morgenen kan styrke bevidstheden om at det er der han skal sove - i forhold til at vågne op inde hos jer.

Brug lidt tid ved sengekanten om aftenen, så han føler sig fuldstændig tryg og rolig. Syng evt. en sang, som I så kan gentage for ham, når han vågner kl. 22 eller hvad tid det nu er og på den måde gentage ritualet og det der normalt forbindes med at skulle sove i egen seng.

Hvis han kun kan sove ved at være i din favn - falder han så også i søvn i din favn om aftenen? Hvis han gør det, så er det her I skal ændre rutine og lære ham allerede fra starten at falde i søvn i egen seng, med mor ved siden af sig. Stadig med en hånd at holde i, en godnathistorie eller måske at du er på værelset uden at sidde tæt fysisk med ham - men ved at lave noget praktisk, stryge tøj, lægge tøj sammen eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Så det kan også have noget at sige, hvordan I lige nu putter jeres dreng til natten ...

Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt idé om hvad der foregår og hvordan I kan komme videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce