Svar: Soveproblemer - 18 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Først er jeg nødt til lige at sige at jeg ikke er tilhænger af "Godnat og sov godt" som I praktiserer og slet ikke, når barnet græder i timer. Så til dit spørgsmål om "hvor går grænsen for hvor længe hun skal hyle?" - kan jeg kun sige "den er nået!".
Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Når jeres datter græder mere og mere ulykkeligt, så føler hun en stor smerte, hele hendes indre er i oprør og hendes krop er fyldt med stresshormoner. Hun er ikke selv i stand til at komme ned i gear, hun er ikke i stand til selv at finde fysisk og mental ro - her har hun brug for fysisk kontakt, nærhed, kærtegn og beroligende ord og ikke brug for at man går.
Så ja - det kan skade børn, hvis man bare lader dem græde og prøver at lade 'dem klare det selv' og det er rigtig godt at du lytter til din fornemmelse. Når du bliver bange for at det I er igang med er forkert - ja så er det ofte forkert - også selvom du måske har læst noget andet i en bog :)
Med den alder jeres datter har nu, så gennemgår hun en stor udvikling. Hun begynder at få lidt farefornemmelse og det betyder at hun naturligt lige nu har svært ved at overgive sig til søvnen og ofte også vil vågne op med gråd om natten.
Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan ...
... komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet, hun oplever at andre tager legetøj fra hende og møder på den måde mere modstand i hverdagen end hun tidligere har gjort. Hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv.
Samtidig har I så været I Norge, hun har skulle sove et nyt sted, nye lyde, nye lugte osv. og hjemmeigen får den spirende farefornemmelse hende til at protesterer. Ikke fordi hun er uartig eller prøver grænser, men simpelthen fordi det naturligt er rigtigt svært for hende lige nu at skulle falde i søvn helt alene.
Det er altså en balance imellem at give hende den ro og tryghed hun har behov for, for at give slip på dagen og overgive sig til søvnen samtidig med at I på sigt skal lære hende at hun trygt og roligt kan sove, fordi I passer på hende.
Mit råd er derfor at I putter hende om aftenen, sidder ved siden af hende, læser en godnathistorie imens hun ligger i sin seng. I skal være der og vise hende at I er der for hende, sidde hos hende, synge lidt for hende, holde hende i hånden osv. så hun atter føler sig fuldstændig tryg ved sin seng og ved det at blive puttet. Lige nu er hun ganske givet skrækslagen bare ved at komme ind i sin seng, måske begynder hun allerede at græde bare I går ind på værelset ...?
Så lige nu er det alfa omega at gøre hende tryg ved at sidde med hende og stille og roligt sidde hos hende, så hun mærker at I ikke forlader hende i denne store og lidt skræmmende verden :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

