Annonce

Annonce

Svar: Hysteri på højt plan...


9. december 2009

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sanne

Dejligt at få lov til at være lidt juleengel - så må vi håbe jeg kan leve op til det :)

Det lyder som om at jeres dreng lige nu begynder at kunne nøjes med mindre søvn om dagen og at overgangen fra to til kun en lur dagligt er svær for ham. Det lyder dog som om at det er her I skal prøve at sætte lidt ind - prøve at nøjes med kun en lur dagligt - en middagslur der ligger mellem 12-14 og han bør nok umiddelbart ikke sove mere end 2½ time i løbet af dagen ...

Der skal naturligvis være mulighed for fleksibilitet, også her i juledagene, hvor han jo gerne må sove længere middagslur for at være vågen juleaften osv. men som udgangspunkt er det faktisk en meget god idé at holde nattesøvnen på kun en lur og mængden af søvn nede på ca 2½ time ...

I skal naturligvis også medtænke at han ikke er pylret osv. fordi han er ved at blive syg, har ondt eller andet - man kan ikke ændre søvnvaner, hvis barnet ikke er frisk og i vigør :)

Med hensyn til protest over grød, så begynder han måske at kunne spise med en ske selv nu .. Det kunne være et forsøg værd. Ellers tænker jeg at du kan bage nogle havregrynsboller til ham, de mætter naturligvis ikke som grød, men det er bedre end ingenting - og bollerne skal naturligvis spises ved bordet og ikke blandt legetøjet på gulvet :)

Du kan også give ham hvad du selv får, - hvis du selv spiser f.eks. yoghurt med müsli eller andet, så giv ham det. Han er så gammel nu at han kan spise det samme som dig. Måske skulle julemorgenerne også en dag byde på lidt æg, bacon og pølser ... I det hele taget handler det om lige at bryde situationen "jeg sidder i min stol og bliver sur over skemad" og simpelthen bryde det ved at servere noget som han ganske givet ikke lige forventer...

At han prøver flere grænser hjemme og viser mere temperament og selvstændighed sammen med dig, skal du prøve at se som noget positivt - ved godt at ...


Annonce

... det er svært. Men et eller andet sted så er det jo udtryk for at han ved hvor højt du elsker ham. Det er jo derfor han tør vise dig alle sider af sig selv, han ved at selvom han følelsesmæssigt har det svært, så er du der for ham og selvom han måske nogle gange gør noget der er forkert, så er det stadig okay, når det er mor ... Så prøv at se det som noget godt at det er hjemme I får konflikterne og ikke i dagplejen, det viser et eller andet sted, at han er godt tilknyttet til jer :)

Han er lige på grænsen sådan aldersmæssigt til at kunne forstå at du er der, når han ikke kan se dig. Det er først omkring 16 måneders alderen at de fleste børn sådan rigtigt begynder at forstå at man stadig er der, selvom man er uden for syne. Indtil da forstår børn simpelthen ikke hvor man forsvinder hen ,når man går ud på den anden side af væggen, de kan ikke forholde sig til at man er i stuen imens de er i soveværelset og kan heller ikke forholde sig til, hvor du forsvinder hen, når han afleveres i dagpleje.

Derfor kan hans protester mod at skulle sove lige nu også handle om at han lige nu begynder at skulle forholde sig til det faktum at du er der, selvom han ikke kan se dig og han skal forholde sig til det og finde roen med det. Det kan godt være derfor han lige nu søger dig lidt mere og også protesterer lidt mere, når han skal overgive sig til søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så flere ting spiller altså ind og med det in mente vil det måske være lettere for dig at tackle, når han bliver "hysterisk på et højere plan" samtidig med at du lige nu skal prøve at arbejde på kun en lur dagligt. Nogle gang har han måske brug for to lure - måske i dagplejen, og hjemme vil han så ofte kunne nøjes med kun en og det er helt fint. Men stille og roligt vil det nok være passende med en middagslur på ca 2½ time ... :)

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce