Brev:
Ny døgnrytme efter sygdom

Hej Helen.
Så har jeg brug for lidt hjælp igen.
Vi brugte noget tid på at komme ind i den sidste døgnrytme du sendte og de 14 dage den virkede var det rigtig godt. Nu har Sofie haft en lang periode med forstoppelse, ondt i ørerne, og va har alle tre haft lidt omgangs syge så det sidste stykke tid er kørt på bedste beskub og uden rytme overhovedet. Men nu er vi klar igen til lidt faste rutiner.
Lige nu ser dagen nogenlunde sådan her ud:
05.30 amning og vi står op.
07.00 grød og vand
08.00 Amning og sover i ca 1 time.
11.00 frokost, grød eller mos og vand
12.30 Amning og sover ca 1 time
15.00 Amning
16.00 Sover max 25 minutter.
18.00 mos og vand
20.00 amning og sover.
Og så kører natten ellers med Sofie der spiser hver anden time, græder næsten nonstop fra 01.00 til 04.00 :-( Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at få hende til at falde til ro om natten. Det hjælper hverken at gå rundt med hende, eller ligge og nusse hende i sengen. Amning hjælper sommetider men hun vågner kort tid efter igen.
Hun sover på sit eget værelse i tremmeseng og jeg har prøvet at have hende til at sove hos mig, men det får ingen af os noget søvn af. Hun ligger uroligt og virker irriteret over at jeg også er der når hun skal vende sig osv. Så som udgangspunkt skal hun helst sove i sin egen seng. Lige nu sover jeg på gulvet ved siden af hende for måske at give hende lidt tryghed ved at jeg er i nærheden. Det virker nu ikke som om det hjælper.
Vi øver os i at sove uden at falde i søvn til brystet om dagen og det går faktisk okay tror jeg. Hun falder godt nok næsten i søvn og jeg vender hende på højkant og bærer hende ind i hendes seng og lægger hende, giver hende kluden og siger godnat. Så triller hun om på siden og sover. Men om natten er det en ganske anden sag. Der skriger hun lige så snart hun bliver lagt.
Måske du har et ...
... godt råd til vores natteroderi? Jeg er i tvivl om om jeg skal helt droppe amningen om natten og så bare gå rundt med hende når hun græder. Men i forvejen går jeg meget rundt med hende om natten og det er jo også en dårlig vane.
Angående mad så er vi begyndt på rugbrødsbjælker fra dit køkken, det er en stor succes, jeg har prøvet at tilbyde frugtmos som mellemmåltider men det er hun helt uinteresseret i. Frugt får hun også selv om man lige skal overvinde panikken de første par gange hun er ved at få det galt i halsen :-)
Hun spiser lige i øjeblikket kun færdig lavet grød og mos på glas fordi vi pga sygdom ikke har haft energien til at lave hjemmelavet mad til hende. Nu er vi så friske igen og jeg har prøvet med ting hun har fået før, gulerodsmos og grød. men nu er det som om hun kun gider have det på glas og pulver. Utaknemmelige barn :-)
Vi prøver hver dag med noget hjemmelavet mad og nogle gange spiser hun en smule og andre gange slet ikke. Men er de færdige produkter ikke gode nok at leve på hvis ikke jeg kan få hende til at spise andet.? Eller er det meget vigtigt at hun kommer i gang med noget der smager af rigtig mad. Hun er meget interesseret i at få det vi spiser og får tit en kartoffelbåd eller et stykke grøntsag at tygge på mens vi spiser.
Hvor store må hendes madportioner være nu? Tidligere fik hun 1 dl på måltid, efter vi sidst skrev sammen men nu skriger hun når der ikke er mere. En dag lavede jeg en portion mere og hun spiste det hele.
Glæder mig også til at se hvor meget amning der skal være i løbet af en dag nu :-)
Og hvordan dit forslag til døgnrytme ser ud nu. Det er umuligt for mig at få hende til at sove mere end en time af gangen om dagen og jeg lægger hende først når hun er meget pylret, men måske hun sover for tidligt i forhold til hvornår hun er vågnet sidst?
Så det var vist alt :-)
Hilsen Linda.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.