Svar: Svær overgang fra mælk til skemad
Kære Randi
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget mælk din dreng indtager i løbet af dagen, men som udgangspunkt har din sundhedsplejerske ret i at mælkemængden naturligt skal holdes på et niveau, der levner plads til anden mad.
Det vil normalt være passende med 4 flasker mme dagligt til et barn på 7 måneder og derudover skemad 3-4 gange dagligt + mellemmåltider.
Jeg vil foreslå dig at følge denne plan:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, eller anden form for grød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hænderne, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få flaske
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Det er fint at give ham alt muligt andet end kartoffel, nogle børn får kvalme af kartoffelmos :) Tilbydes derudover ristede rugbrødsbjælker osv. i hånden at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med mad i hånden, brødskorper, en kartoffelbåd eller lignende, Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Maden skal være så han kan kapere den og det er vigtigt at du forsøger at følge ovenstående tider for mad og mælk. Det betyder mindre om det er hjemmelavet eller købt mad, det er fint at du forsøger at give en blanding og så skal du ikke fokusere så meget på mængden men mere på rutinen omkring ...
... måltidet.
Det er vigtigt at du sætter din dreng i den høje stol ved bordet til hvert måltid, at det er hyggeligt, at I spiser sammen osv. Og så må du hjælpe ham med at holde fokus.
Han lyder til at være en dreng som er meget optaget af hvad der sker omkring ham og derfor hurtigt mister interessen. Det er derfor din opgave at hjælpe ham med det.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, lyden af en ambulance eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en ambulance, babubabu siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
Du kan med fordel også starte hvert måltid med noget i hånden, så han på den måde også fornemmer at det er spisetid nu og naturligt har lyst til og er sporet ind på at nu skal der noget i munden :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham - og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

