Annonce

Annonce

Svar: Søvn, kost og dagsplan


10. december 2009

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej

Planen for dagen I har sendt ser meget fin og alderssvarende ud. Det I skal være opmærksomme på fremover er, at jeres dreng skal have lov til at øve sit pincetgreb og derfor er det vigtigt at han tilbydes forskellige hapsere som han selv kan spise.

Ved siden af rugbrøddet til frokost kan han derfor få godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød/fiskedelle), kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, han kan få rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg og en gang imellem måske lidt rosiner (max 50g om ugen på grund af svampegiften Ochratoksin A)

Det samme gælder naturligvis om aftenen, at noget af maden skal være i stykker, som han selv kan spise med fingrene. Han må også meget gerne spise med en gaffel og det kan være en mulighed at introducere dette netop for at holde hans fokus på maden og det at spise, mere end på at pille ved ting :)

I må også gerne opfordre ham til det I vil "Ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt, ind i munden.." osv. men naturligvis også i en balance mellem at han skal have madro og lov til at spise selv. Når børn lukker munden for skeen i 9-10 måneders alderen handler det netop ofte om lysten til at spise selv og protesten mod at blive madet med en ske :)

Det er vigtigt at I er opmærksomme på at give jeres dreng fisk, gerne flere gang om ugen. Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er først og fremmest vigtige for udviklingen af barnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse)og et for lavt indtag af fisk og ...


Annonce

... dermed omega-3 fedtsyrer er blandt andet sat i forbindelse med forringet finmotorik og en ufuldstændig neurologisk udvikling hos barnet. Helt op i 2 års alderen har man mulighed for at påvirke barnets hjerne positivt ved at tilbyde barnet fisk næsten dagligt.

Så til frokost og om aftenen er det en god idé at få fisk på menuen og det kan som sagt være fiskefrikadeller, rejer, muslinger, men også f.eks. laks, rødspættefilet, eller makrel, sildepostej eller hvad I nu kunne tænkes at købe. Jo mere forskelligt jo bedre :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn være mellem 12-18 måneder når de kan nøjes med kun en lur dagligt og det lyder derfor som om at dette vil falde rigtig fint sammen med at jeres dreng skal starte i pasningsordning. I vil derfor på det tidspunkt naturligt få en helt anden rytme og det vil ændre på hans søvn. Jeg har derfor en formodning om at han naturligt vil kunne begynde at sove lidt længere om morgenen, når hele hans dagsrytme ændre sig ...

Spørgsmålet er naturligvis om I kan vente på det - jeg kan godt forstå at det er hårdt at vågne tidligt, men I har trods alt en dreng som lyder til at sove rigtig godt og som også lyder til at have en rigtig god evne til at regulere sit søvnbehov. Og det er altid problematisk at ændre på noget som rent faktisk fungerer ... Hvis jeg var jer, ville jeg derfor acceptere den tidlige morgenvækning lige nu, dog stadig tage ham ind i smørhullet og håbe det kunne give lidt ekstra, og så se om ikke tiden arbejder lidt for jer der :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce