Svar: Feber og feberkramper
Kære Jette
Tak for dit brev, det er godt du skriver.
Det er fuldstændig urimeligt at din dreng stort set har feber altid og at I skal opleve feberkramper med under 1 måneds mellemrum. Det skal naturligvis undersøges og det er vigtigt at finde en årsag!
Det er helt okay at I bliver indlagt hver gang, du skal ikke være ked af at ringe efter en ambulance, når din dreng kramper, er blå og tydeligvis har brug for hjælp. Der er jo også tale om meget langvarige anfald - op til ½ times varighed. Du er ikke pylret, hysterisk eller andet - Du reagerer fuldstændig som du skal og bør og du må gerne holde fast i at du nu vil have ham udredt.
Jeg ved ikke hvad sygehus du hører til, men hvis du oplever at I ikke bliver taget alvorligt, hvor I har været flere gange og tingene bliver slået hen, så tal med din læge om hvorvidt I kan blive henvist til en børneafdeling på et andet sygehus. De er helt relevant at din dreng bliver grundigt undersøgt og man finder ud af hvad det hele handler om.
Har lægerne ikke givet dig nogen råd omkring hvordan du skal handle, når det sker? Har de talt med ...
... dig om brug af smertestillende og febernedsættende medicin? Har de talt med dig om brug af f.eks. stesolid, når din dreng kramper, for at få krampen til at stoppe og din dreng til atter at falde til ro?
Det er rigtig vigtigt at du bliver vejledt ordentlig i hvordan du skal forholde dig, når du oplever at din dreng kramper.
Det er også en god idé at holde fast i at din dreng skal undersøges for epilepsi. Feberkramper varer normalt ikke mere end få minutter af gangen og når din dreng kramper i 20-30 minutter og samtidig virker til at få det dårligere og dårligere for hver gang - så er det helt relevant at få undersøgt om det er en anden type kramper han har.
Så mit råd til dig er at lytte til den fornemmelse du har og kræve at din dreng bliver grundigt undersøgt. Tal med din læge om hvor de er bedst til dette og bed om at få en henvisning til den afdeling. Jeg synes ikke du overreagerer og det handler ikke om at du selv er syg, er alene med ham osv. Det er en helt reel bekymring du har som skal tage alvorligt!
Stort knus herfra, rigtig meget held og lykke med ham og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

