Annonce

Annonce

Brev:

Mad og opkastninger


12. december 2009

Alder:
7 mdr.

Mad og opkastninger

Kære Helen

Ja så er det min tur til at skrive igen.

Min søn er nu blevet godt 7½ md., og han sidder selv og triller, så er ok med udviklingsmæssigt.

Jeg ved, at han er ved at være den alder, hvor der skal være noget mere bid i hans mad, men er lidt nervøs for at begynde, da vi har problemer med, at han kaster op. Det har egentligt hele tiden været sådan, men er blevet oftere, siden han begyndte at få grød og mos. Som vores sundhedsplejerske har sagt, så er han sikkert meget følsom i mund/hals, og hans lukkemuskel er måske ikke helt udviklet.

Nogle gange kaster han op i forbindelse med maden, f.eks. bare det at han drikker vand og får det lidt i den gale hals så han hoster, og så kommer det hele op, eller hvis maden kommer for langt ind i munden, eller der er for meget på skeen.

Andre gange kaster han først op senere. Ofte har det været, når vi har puttet ham om aftenen, og så går der måske ½-1 time, og så græder han og kaster op. Vi har efter forslag fra læge og sundhedsplejerske hævet hans seng, og det har måske hjulpet lidt.

Her kommer så mit spørgsmål ang. mad. Det er først indenfor de sidste 2-3 uger, at han er begyndt at spise f.eks. grød lavet på hirseflager, og jeg kører hans havregrød gennem hakker inden jeg koger det, så det er ligeså fint som hirseflagerne. Grøntsagsmosen stavblender vi stadig og kartoflerne moser vi gennem en si, da han ellers har kastet op. I den sidste uge har jeg prøvet at nøjes med at mose kartoflerne godt med en gaffel og stadig blendet de øvrige grøntsager, og det har gået ok.

Jeg føler bare, at hans mad er ved at være ret ensformig. Her er en plan over hans dag.

Kl. 5-6 ...


Annonce

... engang imellem en flaske 60-120 ml.
Kl. ca. 7.30 havregrød med frugtmos + vand
(spiser ik' ret meget, heller ikke selvom, han ik har fået en flaske tidlig morgen)
Kl. 9-9.30 flaske ca. 100-150 ml - puttes
Kl. 11.30-12 grød med frugtmos eller grøntsagsmos + vand - ok portion
Kl. 13-13.30 flaske - alt fra ingenting til 140 ml. - puttes
Kl. 15.30 cultura med frugtmos eller lille portion grød med frugtmos + vand - efterfølgende en flaske (ofte vil han ikke ta den og ellers er det ca. kun 50 ml.)
Kl. 18 grøntsagsmos med lidt kød, frugtmos til dessert + vand
Kl. 19.30 flaske og puttes ca. 100-140 ml.

Problemet har også været at han jo ikke drikker så meget mme i løbet af dagen, så derfor tilbyder jeg ham flaske ofte. Nogle gange springer jeg den om eftermiddagen over, da han ofte ikke drikker noget af betydning alligevel, men tænker tit at lidt er bedre end ingenting. Jeg laver alt hans grød udelukkende på mme, så han får lidt ekstra ad den vej.

Hvornår tror du, at jeg kan begynde på andet mad. Er så bange for at han kommer til at forbinde mad med at kaste op, da jeg jo selv ved, hvor ubehageligt det er.

Mit andet problem/spørgsmål er at han snart skal begynde i dagpleje - 4 uger, og så ved jeg ikke rigtig, hvordan det skal være med flasker osv. Vi har jo også fået "dårlige" vaner, da han jo altid har været svær at få til at drikke, så han får jo hans flaske i barnevognen indenfor, inden jeg evt. putter ham udenfor, og det kan jeg jo ikke forvente, at dagplejeren gør, men er jo så bare nervøs for, at han ikke får hans mælk.

Puha ved godt det er meget på én gang, men håber du kan finde rundt i det.

Kærlig hilsen
Malene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce