Svar: Mad og opkastninger
Kære Malene
Det lyder som om at det går stille og roligt fremad med maden og jeg synes at det du lige nu skal fokusere på er at tilbyde din dreng så stor smagsvariation som muligt. Da han har følsomme 'brækreflekser' så er der ingen grund til at irritere disse unødigt ved at tilbyde mad, som du med sikkerhed næsten ved at han vil kaste op, så det er fint at fortsætte lidt endnu som du er igang med - men variationen af smag, farver osv. skal stadig være der.
Mange børn forbinder det at spise af en ske med at maden bare kan synkes og det er helt fint. Når han bliver 8 måneder kan du bibeholde skemaden men stille og roligt supplere ham med lidt små hapsere, som du så giver ham med fingrene. Han lærer således at hapserne skal tygges og skemaden skal synkes.
Lige nu vil det være rigtig godt, hvis du ved siden af skemaden kan give ham lidt blød frugt at sutte på, lave nogle rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet hvordan) osv. som han kan opbløde med spyt og gumle på. Det vil styrke ham mundmotorisk og vil give ham en erfaring om hvor langt tilbage i svælget man kan putte mad, før 'brækrefleksen' aktiveres... :)
Jeg vil anbefale dig at du tilbyder ham en flaske sen aften, så han får ekstra mælk der. Den kan han spise mere eller mindre i søvne. Derudover vil det være udmærket at fjerne flasken om formiddagen, når han har fået mælk både aften, sen aften og tidlig morgen, behøver han kun en flaske i løbet af dagen og det vil give plads til mere rigtig mad i maven.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, f.eks. appelsinbåd, store både af blomme, fersken eller lignende, vand af kop.
Formiddagslur uden flaske, så lærer han også stille og roligt at sove uden denne afhængighed
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, som passer til hans alder. Suppleres med lidt ristede ...
... rugbrødsbjælker, agurkestænger, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, som nu
Eftermiddag 16: Kan tilbydes flaske, hvis han ikke har drukket noget inden middagslur ellers kan han tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos og/eller lidt frugtmos og frisk frugt som om formiddagen, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, han må gerne få mad der smager af noget og gerne sovs på sin mos, ligesom du kan give ham lidt laks, indmaden af en frikadelle eller lignende. Det er som sagt ikke så meget konsistensen lige nu, men mere at du sikrer ham masser af smagsvariation du skal tænke på. Suppleres med brødskorper, kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Flaske som indtages mere eller mindre i søvne. Det er således vigtigt at bibeholde flaske aften og sen aften fordi det giver bedre plads til mad om dagen :)
Det er rigtig fint at du også bruger mme i grød og mos så han får noget mere der. Men giv ham som sagt også din mad, så han får noget der ikke smager af mme ... Du spørger hvornår du kan begynde på andet mad og svaret er NU! Giv ham stort set alt hvad du får, men naturligvis i en konsistens som han kan kapere og hold igen med sødmælk og surmælksprodukter.
Med hensyn til dagplejen og putning og flaske der, så ser jeg ingen problemer i at dagplejer putter ham til middagslur med en flaske, som han er vant til at få. Det vil være helt naturligt at gøre dette. Hvordan hun gør det, skal du ikke spekulere så meget over, hun har prøvet det før og har sin helt egen måde og egen rutine og ofte tilpasser barnet sig dette uden større problemer. Det er tit jeg hører forældre sige at det går så godt i dagplejen, det er kun hjemme de har problemerne ... Så lad os håbe at det også er sådan for jer :)
Håber ovenstående tanker og plan for dagen hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke.
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

