Annonce

Annonce

Brev:

Mad, ammestop og institutionsstart


13. december 2009

Alder:
8 mdr.

Mad, ammestop og institutionsstart

Kære Helen,

Jeg har en rigtig skøn lille datter, Lily, på 8½ måneder, som er fyldt med energi, kravler overalt, og bare er et glad, men et stædigt lille gemyt :) Hun er i fin form (75 cm og 10,2 kg) og rigtig god motorisk. Hun er begyndt indkøring i institution d. 1. december, og jeg skal begynde på arbejde 4. januar – Og hun er desværre ikke så god til at spise ”rigtig” mad, hvilket er hvorfor jeg har brug for dit råd.

Du får lige hele forløbet:

På nær den første uge hun var i verden, har hun spist rigtig godt alle dage, og vi var så heldige, at hun fra hun var 2-6 måneder, sov igennem hver nat. Fra hun var 5½ måned, begyndte vi i det små med et måltid skemad om dagen, som hun synes var interessant, men så ikke mere.

Jeg fik så en omgang brystbetændelse da hun var ca. 6 måneder, og penicilinen (vil jeg tro), gjorde at jeg i de 3 dage det varede, ikke havde særlig meget mælk til hende. I de dage lagde jeg hende til rigtig meget – hun var selvfølgelig ked af det og sulten (hun har ikke tidligere ville tage flaske, så der var ingen alternativer), og jeg var meget træt og sløj, så det var den lette løsning for os begge. Det gjorde desværre bare, at hun gik ind i en periode med fuldstændig amme-trang.

Hun begyndte at vågne 5-6 gange hver nat for at få bryst, samt ville ikke rigtig spise andet end bryst hos mig i løbet af dagen. Vi fortsatte med skemaden, men stadig uden det store held – med lidt held kunne jeg få hende til at spise en deciliter skemad samlet på en hel dag (forståeligt nok, når hun jo blev tanket fuldstændig op med modermælk).

Efter en måned med nogle hårde nætter, tog vi i samråd med sundhedsplejersken, turen med at afvænne hende om natten og samtidig også skære amningerne ned til at hun så kun får hos mig morgen og aften. Dette var for at hun fik appetit til at prøve andet mad, end kun modermælk. Det var tre hårde dage, hvor hun decideret sultestrejkede – hun spiste måske 1 dl. mad hele dagen, men slubrede så i sig, når hun blev lagt til morgen og aften. Det hjalp heldigvis – men, hun er en stædig lille rad, og det eneste hun nu vil spise er glas-mad uden klumper.

Hun kan godt gnave på brødskorper eller agurkeskiver, men får hun mos med klumper i, pasta, en lille klump frugt eller brød i munden, laver hun opkast-bevægelser med munden. Den ene dag gav jeg hende et stykke frugt, efter at hun var færdig med at spise, med det resultat at da hun bed et stykke af, og fik det ned bagerst i ...


Annonce

... munden, kastede hun både det og glas-maden op. Jeg føler lidt at jeg sidder fast i hvordan jeg kommer videre herfra.

Vores dagsplan ser sådan her ud (Der er efterfølgende sneget sig en natamning ind igen):

Kl. 7:30 - får morgenmad. Vi prøver med alle former for grød, havregrød, hirsegrød, rismelsgrød, øllebrød mv. Den eneste som har haft moderat succes den sidste måned, er havregrød, hvis jeg putter lidt sukker og kanel i.
Kl. 8:45 – formiddagslur på vej til vuggestuen.
Kl. 9:00 – Vuggestue (stadig indkøring).
Kl. 10:30 – Frokost i vuggestuen. Hun vil ikke have maden, og i samråd med pædagogerne (fordi Lily bliver så vred på maden under frokosten), har vi aftalt at hun fortsat får glasmad derovre også, for at vi er sikre på at hun får noget at spise, og så det er en god oplevelse).
Kl. 12:00 - henter jeg hende igen – hun sover eftermiddagslur.
Kl. 14:00 – endnu et måltid glasmad.
Kl. 15:30 – sen eftermiddagslur.
Kl. 16:30 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 18:45 – Endnu et måltid glasmad.
Kl. 19.15 – Godnatamning
Kl. 19.30 – Putning
Kl. 02.30 - Natamning

Jeg tilbyder hende altid hvad vi spiser (eller rugbrød med smør mv., agurkestænger, gulerødder mv.), men får hun det, før glasmaden, bliver hun vred over smagen, og vil så slet ikke spise noget af det. Det samme gælder i vuggestuen, hvor de er nødt til at give hende glasmaden først, for starter de med deres egen mad, så nægter hun pure at spise.

Oven i ovenstående, vil jeg gerne snart stoppe med at amme hende, fordi jeg lidt har opfattelsen af at hvis jeg tog det alternativ fra hende, så vil hun være nødt til at være mere interesseret i rigtig føde. Men i og med hun er i gang med indkøring i vuggestue og jeg starter arbejde 4. januar, så er jeg enormt bange for at komme til at gøre det galt i forhold til hende, hvis jeg så også fjerner den tryghed, som amningen giver hende.

Så derfor er mine spørgsmål til dig:

1. Hvornår vil du mene at jeg skal stoppe amningen, og hvordan vil et forløb for det kunne se ud?

2. Hvordan tror du at jeg kan komme videre i forhold til at få hende til at spise mad med flere klumper, rugbrød og med tiden almindelig mad? – jeg trænger virkelig til en eller anden form for hjælp til hvordan jeg skal gribe det an.

3. Kan jeg med god samvittighed stryge natamningen – dvs. får hun nok at spise i løbet af dagen/tager jeg noget tryghed fra hende?

Tusind tak for dine svar på forhånd!

Med venlig hilsen
Christina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce