Annonce

Annonce

Svar: Hård mave og brug af sut


15. december 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære lettere forundrede mor

Tak for din dejlige tilbagemelding til mig - jeg er nok det man kalder for en "tålmodig sjæl" :)

Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således luft og mad igennem systemet. Det har måske derfor sin helt naturlige forklaring at jeres datter lige pludselig gerne vil have en sut ...

Det er fint at give hende den, brug den efter hun har fået mælk og I er sikre på at der ikke er tale om væskebehov, men kun et suttebehov. Giv den gerne til at falde i søvn på, men vær opmærksom på ikke at give den i munden hele natten. Når hun sover tungt, vil hun naturligt slappe af i sine muskler og også i kæbemuskulaturen hvorved sutten ryger ud af munden - det er normalt. Det er vigtigt ikke at komme ind i en vane, hvor sutten puttes i munden hver gang den tabes - hun skal ikke sove med den hele natten :)

Du må gerne øge hende lidt i amningerne igen, hvis du skønner det er nødvendigt for at få væske nok i hende og holde gang i maven. Men stille og roligt skal hun jo drikke vand af kop og indtage mad der naturligt også er med til at holde maven igang. Det er her rigtig godt kun at give grød to gange dagligt og supplere hende med frugt, både frisk frugt og frugtmos da det har god effekt på maven. Især kogt frugtmos og frugtgrød af bær kan være en god idé - du kan lave det selv eller købe det på glas. Hold igen med banan, men giv gerne mos af ...


Annonce

... blommer, svesker og abrikoser.

Hun må stadig gerne få sovs lavet med sødmælk, sovs generelt er godt til at smøre og f.eks. lidt pastasovs bestående af hakket kød, tomat og milde krydderier som timian og oregano er helt okay :)

Giver du hende jerndråber, så kan det måske også være synderen? Du kan evt. prøve at give hende babyfer, som er et smagsneutral pulver der kan drysses på f.eks. frugtmos. Det at du kan give jerntilskuddet sammen med frugt kan fremme optagelsen og gøre at maven måske ikke på samme måde stopper til :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er også en rigtig god idé at cykle med hendes ben og hjælpe hende med at bruge sig selv fysisk. Det at blive bevæget har stor betydning for mavefunktionen, så jo mere du kan trille hende, cykle osv. jo bedre er det. Du kan også give hende lidt mavemassage, hvor du med to fingre i urets retning kører rundt om navlen i cirkler - evt med lidt massageolie på, så fingrene glider lidt lettere. Et lunt bad kan også give ro i maven og når tarmene slapper af, slipper luft og mad bedre igennem :) Det skal naturligvis ikke være ubehageligt for hende, så prøv at få hende til at arbejde med, sørg for at det er varmt og rart og hun virker parat, når I forsøger.

Hvis hun ingen effekt har af laktulose, så tal med lægen om muligheden for at give hende Movicol.

Håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce