Annonce

Annonce

Svar: Dags- og søvnrytme


16. december 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Louisa

Dejligt at høre at hele familien (selv mormor) følger med og velkommen til :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 5½-6 måneder ligger på ca 14½ time i døgnet. At det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. De fleste børn vil i 5 måneders alderen sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og så en powernap sidst på dagen. I 6 måneders alderen begynder børn dog ofte at kunne springe den sidste powernap over og sover således kun 2 lure dagligt - naturligvis afhængigt af hvor meget de i øvrigt har sovet.

Du skriver at din dreng normalt puttes til ca 20 og ofte vågner ca kl. 7 - altså ca 11 timers nattesøvn, nogle gange sover han dog videre efter flasken og vågner først når klokken er 8-8.30 i højt humør. Det vil sige at han nogle nætter sover 12-12½ time i træk ...

Dette har naturligvis indflydelse på hans søvn om dagen, de nætter hvor han sover et virkelig langt stræk om natten, vil han naturligt kun have behov for at sove 1½ time om dagen - modsat de dage, hvor han sover 10-11 timer, vil man naturligt formode at han så også har brug for mere søvn om dagen ... MEN, når det er sagt, så er der også noget andet som springer mig i øjnene, når jeg ser din plan for dagen og det er hans indtag af mælk og flasker.

Din dreng drikker store mængder af gangen og indtager derved uden problemer sit behov i løbet af dagen. Men, han sover faktisk ofte 10-12 timer uden at få mælk og det er rigtig lang tid i forhold til hans alder. Det er naturligvis dejligt for jer at han sover så godt om natten (vær forberedt på at det måske nok vil ændre sig) men det betyder også at han er nødt til at være meget vågen om dagen for at kunne nå at indhente både sit mad behov og sit mælkebehov. Ud over at han jo naturligvis også skal være vågen til at observere, bruge sig selv både fysisk og mentalt osv.

Der kan altså godt være en sammehæng mellem hans korte søvn om dagen og hans lange søvn om natten + hans manglende indtag af mælk i løbet af natten ...

I skal naturligvis vurdere, hvor meget I vil gå ind og ændre, for I princippet skal man jo ikke ændre noget som man synes fungerer rigtig godt :) Og et eller andet sted, så må man jo også sige at I har en rigtig god dreng, så at han ikke sover særlig meget om dagen må man måske leve med, fordi han sover så godt om natten ... :)

Modsat, skal han naturligvis også have sin søvn og I må derfor gerne hjælpe ham med at sove mindst én længere lur i løbet af dagen, - f.eks. hans middagslur. Det kan være rigtig fint at I holder jer i nærheden og forsøger at lulle ham tilbage i søvnen, når han efter ca ½ time skifter søvnfase ...


Annonce

... og nogle gange vågner op. Det kan også være en rigtig god idé at du starter med at sætte ham i barnevognen, lader ham sidde og kigge på verden, mærke finden i ansigtet, se og opleve og blive fyldt op med indtryk og så først putte ham når han tydeligt viser sig parat. Gå med ham og hold ham sovende på denne måde, simpelthen for at få han ind i en rytme, hvor hans lille krop får en erfaring med sig om at det er sådan det skal være :)

Når han vågner efter ½ times tid, så er det ganske givet fordi han der skifter søvnfase. Vores søvn består af flere forskellige dele, vi sover dybt, sover mere let osv. og selvom hans søvn ikke er sammensat helt som hos os voksne, så har han stadig perioder med aktiv søvn og mere dyb søvn og det er meget normalt at børn skifter mellem disse med ca 30-60 minutters mellemrum.

Når du lægger dig for at sove, så går der normalt lidt tid før du falder rigtigt i søvn. Hos dig er denne periode noget længere end hos små børn - det lille barn falder forholdsvist hurtigt i søvn og kommer ret hurtigt over i en dyb søvn. Men små børn kan godt lige der hvor de skifter mellem at sove let og sove dybt reagere med en kort opvågning. De spjætter (det kender du også fra dig selv, du oplever at falde og kroppen giver et spjæt og så sover du videre), men små børn vågner ekstra op og bliver ekstra urolige.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis barnet har problemer med søvnfaseskift, så hjælper det derfor ofte at svøbe barnet (for at mindske fysisk spjæt) og også at holde sig i nærheden lige der, hvor man ved at barnet normalt har tendens til at vågne lidt op. Du kan derfor prøve at være der efter ca 30 minutter, der hvor din dreng plejer at vågne, stå parat med hænderne på hans krop, berolige og med det samme prøve at lulle ham videre i søvnen.

Hvis din dreng har problemer med at skifte søvnfase, så vil han normalt godt kunne lulles til ro igen og sove videre indtil næste skift, hvorimod, hvis han vågner fordi han ikke behøver sove mere, så vil han være glad, tilfreds og vil kunne holde sig vågen længe derefter:)

Det lyder meget fint med 2-3 timers vågenhed af gangen med den alder din dreng har nu :) Aktiviteter er både det der stimulerer ham mentalt, som at kigge på verden, mærke vinden i ansigtet osv. men også at blive aktiveret fysisk. Det er vigtigt at du tumler med ham, triller ham, drejer ham, cykler med hans ben, lader ham trække sig op når du holder ham i hånden osv. så han bruger sig selv fysisk, motorisk. Det giver ham en fysisk træthed, som han også har brug for, for at kunne sove godt :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig glædelig jul til jer alle sammen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce