Annonce

Annonce

Svar: Aften- og nattebøvl


16. december 2009

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Niels

Selvom jeres datter vågner tidligt om morgenen, så lyder det som om at det umiddelbart er meget tidligt at påbegynde godnatlæsning allerede kl. 18 og umiddelbart vil jeg anbefale jer at putte jeres datter senere ... Det er enormt frustrerende at skulle ligge i sin seng, hvis man ikke føler sig træt nok og det er ligeså frustrerende for jer, hvis I skal bruge op til 45 minutter på at hun skal falde i søvn.

Derfor tænker jeg at det i første omgang vil hjælpe jer, hvis hun bliver puttet en time eller måske 1½ senere end hun bliver lige nu :)

Derudover har hun en alder lige nu, hvor hun naturligt drømmer mere og også vægrer sig mod at skulle overgive sig til søvnen. Når børn er i 18-20 måneders alderen kommer der en periode, hvor de ofte har svært ved at sove og ofte også vågner og græder, nogle sætter sig ligefrem op og skriger, om natten. De har ofte brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. De virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksnes ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.

Det er en udviklingsfase de går igennem og det handler blandt andet om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. De oplever verden stor og får en bevidsthed om at noget kan være farligt - de får således lidt mere farefornemmelse end de tidligere har haft.

Jeres datter oplever derfor nu, at hun kan klatre op men ikke komme ned, at hun kan slå sig, når hun løber og falder, at I kan finde på at gå fra hende osv. Hun oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til hende i løbet af dagen, holder fast i hende, når hun er ved at løbe ud på vejen og også børnene i vuggestuen giver mere modstand. De tager legetøjet fra hende, de skubber til hende, nogle børn bider endda - og alt hvad hun oplever i løbet af dagen, hele hendes spirende farefornemmelse skal bearbejdes, både når hun skal sove - for at hun kan lægge sig til at sove og også om natten i drømme.

Derfor kan det være en rigtig god idé at tale lidt med hende om alt og ingenting ... hjælpe hende med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hendes lille hjerne. Hjælp hende med at sætte ord på alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad I har lavet, hvad hun har ...


Annonce

... oplevet.

"I dag da vi stod op, fik du morgenmad ... så kørte vi i dagpleje... og så legede du med ... det var så sjovt ... så faldt du og slog dit knæ - AV!...." osv. Sæt ord på tingene, både de sjove og det mindre sjove, så hun på den måde får bearbejdet nogle af sine oplevelser.

Sæt jer hos hende, og hjælp hende med at få roen til at falde over hende. Hun skal opleve at have jeres kontakt og nærhed og at tiden bruges på hende, lige nu har hun brug for denne ekstra stund for at kunne slippe dagen. I kan sidde og læse en historie og I må godt stille små krav som at hun skal lægge sig ned for at I læser. I skal nok vise hende billederne osv. i bogen, men hun skal ligge ned i sin seng. I må altså godt markere på en sød måde, at det er det I vil have hende til "læg dig ned skat, far sidder lige her".

Tal med hende om at hun skal sove og hvorfor hun skal sove, naturligvis på et niveau hvor hun kan være med. Det kan være at sige godnat til hendes tæer, hendes mave, hendes ører, hendes øjne osv. så hun bliver helt afslappet og træt og naturligt bedre vil kunne overgive sig til søvnen.

Og vær så som sagt sikker på at puttetidspunktet er rigtigt :) En plan for dagen til et barn på 1½ år kan se således ud:

Morgen: Havregrød, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, fisk flere gange om ugen, tilbehør af forskellige grøntsager, pasta osv. Vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Middagslur - sover kun en gang dagligt og sover ofte mellem 12-14, sover normalt max 2 timer

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop

Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt imens aftensmaden laves klar

Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. De fleste familier spiser normalt til aften mellem 18-19 og barnet spiser med her. Mælk af kop.

Puttes til natten ca 19.30

Da jeres datter vågner tidligt vil hun naturligt også gå tidligere i seng, så prøv om I kan holde hende sovende om morgenen, evt. ved at tage hende ind til jer, når hun vågner hen af morgenstunden. Prøv derudover at putte hende senere, så hun ikke sover helt så mange aftentimer i sin seng og måske bedre vil kunne sove, når hun endelig sover :)

Rigtig meget held og lykke, håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og viser hvad der sker hos jer i øjeblikket :)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce