Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke finde ro - 6 mdr.


17. december 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Kan ikke finde ro - 6 mdr.

Hej Helen

Vores søn på seks måneder, har meget svært ved at finde ro når han skal sove. Han bliver som regel træt når han har været vågen to timers tid, han bliver urolig, græder lidt og gnider sig i øjnene. Når jeg putter ham pakker jeg ham ind i hans dyne, gir ham sutten og ligger ham i sin slynge vugge, og der vugger jeg ham. Nogle gange falder han i søvn hurtigt, men vågner så 4-6 gange inden for en halv time. Men de fleste gange ligger han og løfter sig for at komme op at sidde, eller også skubber han sig baglæns ud af slyngevuggen, ved at stemme fra med fødderne. I sidste uge faldt han ud af den, ikke spor rart.

Han råber når han skal sove, og hiver sin sut ud, hvor efter han bliver ked af det fordi han ikke har den i munden mere. Nogen gange skal jeg virkelig gynge voldsomt i vuggen, for at han falder i søvn, det er lige som om, at det skal være så vildt så muligt, hvis han f.eks. er blevet meget træt, ellers falder han ikke til ro.

Ca. to gange om ugen bliver han fuldstændig oppe at køre, nærmest vild. Han kaster sig rundt, råber og mosler og kan ikke falde til ro, så kan der gå fire- seks timer hvor jeg forsøger at få ham ned på jorden for at han kan falde i søvn.

Jeg har forsøgt at ligge mig sammen med ham og synge for ham eller snakke stille til ham, age ham osv. men han bliver så ulykkelig og græder og græder, og det bliver ved og ved og ved. Så ligger jeg ham over i sin slyngevugge igen, og der finder han mere ro, men når først han er så oprevet, så kan der gå yderligere et par timer før han sover. Når han spiser om natten vågner han ikke helt op, så der lader jeg ham ligge hos mig, men efter en times tid begynder han at ...


Annonce

... kaster med sine arme og rulle rundt, og hvis jeg så ikke får lagt ham over i slyngevuggen, vågner han op og er helt oppe at køre.

Min sp har sagt at jeg skal putte ham i hans seng, men det kan bare ikke lade sig gøre, nu har jeg forsøgt i måneder og jeg må sige at jeg godt kan være konsekvent, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Han sover til ca. otte ni stykker om morgenen uanset hvornår han er faldet i søvn om aftenen, så sover han ca. en lille time til formiddag og en halv til en hel time efter middag, og om aftenen bliver han puttet ca. ved seks tiden, nogle gange lidt senere.

Jeg synes det er synd for ham at han ikke kan falde til ro, og at han skal blive så ked af det når jeg forsøger at putte ham andre steder end hans slyngevugge. Vi tager heller ikke så langt hjemme fra, for han bliver virkelig så træt og ked af det hvis han ikke får sovet.

Det jeg synes der er det største problem er, at han bliver så ked af det, alle omkring os, inklusiv sp siger at de sjældent har hørt sådan en gråd, det samme tænker jeg. Det bekymrer mig at han bliver så ked og ikke kan falde til ro, og jeg bliver i tvivl om jeg virkelig skal blive ved med at forsøge, både med at få ham til at sove i egen seng, men også at tage ham med ud til venner og veninder familie osv. når jeg ved hvordan det ender.

Jeg synes jeg har rollen som den onde mor der tvinger ham til noget han åbenlyst ikke synes er rart. Jeg tager ham med ud og gå i selen og med på indkøb, det er det. Og ellers har jeg lige siden han blev født forsøgt at tage ham med mig omkring, men med samme resultat.

Har du en go ide eller et godt råd til mig?

Venlig hilsen
mor til Johan

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce