Brev:
Søvn og putning - 22 mdr.

Hej Helen,
Tak for dit sidste svar. Det er altid godt at få din mening om tingene og dine gode råd.
Så hermed lige endnu et spørgsmål til dig :-)
Vi har givet vores datter en lidt dårlig vane i det vi ligger hos hende til hun sover! Det var nødvendigt til at starte med, da hun kom på eget værelse, men det er snart et år siden og vi burde have gjort noget ved det for længst. MEN det har fungeret så fint. Vi har ligget på en madras ved siden af hendes seng og hun har de fleste aftener bare lagt sig ned og sovet rimelig hurtigt!
Nu går det desværre knapt så godt og det har stået på lidt for længe, så jeg har brug for lidt gode råd!
Normalt lægger hun sig ned, som hun altid har gjort, men lige som man tror hun næsten sover, så rejser hun sig op - skal have strømperne af og så på igen osv. Hun kalder på mig og vil holde i hånd og vil nogle gange op igen! Jeg har prøvet flere gange at gå frem og tilbage, men jeg kan simpelthen ikke få det til at fungere!! Hun bliver ved med at kalde lige meget hvor lang tid der går, og når hun til sidst bliver ked af det, så giver jeg selvfølgelig efter!!!!
Hun er ekstremt morsyg for tiden og kan langt de fleste gange kun trøstes af mig og skubber far væk. Det er selvfølgelig kun, hvis jeg er i nærheden, for ellers går det jo fint med far, som hun jo elsker og hun spørger hele tiden efter ham, når han ikke er hjemme og går også hele tiden rundt og kalder på ham, når han er :-), men er jeg i nærheden, hvis det mindste går galt fx. i forbindelse med at nattøjet bliver givet forkert på, så vil hun med det samme over til mig og kun puttes af mig! Hvis jeg ikke er i nærheden, så finder de som regel ud af det og bliver gode venner igen, så ...
... jeg kan komme og sige godnat og så putter de og hygger, og min mand er faktisk begyndt at gå fra hende efter ca. 5 min, selvom hun ikke sover, og det går fint. Hun falder hurtigt i søvn!!
Hvad er det lige jeg gør galt? Er jeg simpelthen bare for nem at løbe om hjørner med? Jeg har prøvet at følge alle dine gode råd med at gå til og fra og lave noget praktisk osv osv....
Hun er også begyndt at vågne om natten. De sidste to nætter har hun være vågen fra ca. 01.30 til ca. 04.30. Vi har altid praktiseret at hun kunne komme ind til os, hvis hun vågnede tidligt ved 5-6-tiden, men hun plejer ikke at ville op og ind til os så tidligt på natten. Nu vil hun bare op! Hun græder og rækker ud efter os og vil op, og det kommer hun så! Hun ligger så ovenpå mig - kind mod kind - og holder tæt om mig, og forsøger i lang tid at finde ro og sove videre, men pludselig er det som om hun finder ud af, at det kan hun ikke og så skal der være fest.
Jeg prøver ikke at sige for meget, men svarer hende enten ikke eller kun kort og sagte og siger godnat- vi skal sove, eller læg dig ned, men ja - hun kan bare ikke falde til ro. Hun virker simpelthen bare ikke træt! Det mærkelige ved det hele er, at hun ikke virker træt næste dag, selvom hun måske kun sammenlagt har sovet 7 timer plus 2 timers middagslur fra 12-14. Det lyder helt vildt, ikke?
Hun har godt nok næsten lige været syg med influenza, og er selvfølgelig også i en rivende udvikling lige nu og kan og vil det hele selv. Hun snakker og synger meget og er i det hele taget bare en rigtig glad og dejlig pige, men frustrerende det er det ..! :)
Håber du endnu engang kan hjælpe med et par gode råd.
På forhånd tak og rigtig glædelig jul :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder