Annonce

Annonce

Svar: Væk fra sutteflaske om dagen


18. december 2009

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lotte

Da dine dreng er født 2 måneder for tidligt sker der ikke noget ved at du bibeholder flasken inden putning om aftenen, inden de skal sove - heller ikke selvom de bliver over et år. Det vil være helt relevant med en putteflaske lidt endnu.

Men flaskerne om dagen skal nu erstattes med mellemmåltider og det vil være oplagt at gå helt væk fra flaskerne, når de nu skal til at passes ude :)

En plan for dagen ser nu således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, mælk af kop. Det kan være sødmælk eller mme

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske, en overgang kan de evt. få lidt lun mælk af en kop men har de lige inden fået mellemmåltid og vand burde de ikke behøve noget der ...

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres derudover med kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod og må også meget gerne få ½ hårdkogt æg, lidt godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, vand af kop.

Puttes til middagslur og igen kan de en overgang få lidt lun mælk af en kop men har de spist godt til middag bør det som udgangspunkt ikke være nødvendigt længere at give dem mælk.

Eftermiddag 16: En lille portion ...


Annonce

... tykmælk med frugtmos, revne æbler, lidt müsli (uden honning og chokolade), ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Udgangspunktet er den mad I spiser og retter med hakket kød og sovs er ofte et hit. Det kan være lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks med stuvet spinat, pesto eller lignende, fiskefilet - gerne med lidt remoulade. Altså helt almindelig mad. Mælk af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Så altså meget mere rigtig mad nu, mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Hvis drengene stadig har rigtig svært ved klumper og let kaster op, så må du servere det i en konsistens som de kan kapere - men maden skal være jeres mad :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Gode boller til børn kan være f.eks. havregryns boller - du kan se i babykøkkenet, hvordan du laver dem :)

Prøv her i juledagene at skære mængden af mælk i flaskerne inden lur ned og sæt mellemmåltider og lidt mælk af kop i stedet. Tilsidst skulle de så gerne helt kunne undvære mælken af kop inden de skal sove, men en overgang er det som sagt okay :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke med indkøringen - favre nye verden :)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce