Brev:
Amning og ammestop

Hej Helen
Så har jeg brug for et lille råd igen. Frederik bliver 1 år i starten af januar og jeg ammer ham stadig - alt for meget.
Han bliver ammet, når jeg putter ham og det er virkelig en jublescene der opstår, når han opdager hvad der skal ske. Han elsker det og falder helt til ro og jeg kan derefter tage ham op fra vores seng, hvor jeg ligger og ammer ham, putte ham ned i sin egen, synge en lille sang for ham og han falder så i søvn kort tid efter.
Men i løbet af natten melder han sig 2-3 gange, hvor han vågner og jeg umuligt kan få ham til at sove videre uden at amme ham. Jeg begrænser det til 1 bryst pr. gang, for at forsøge at nedsætte mængden. Han vågner oftest omkring midnat, ved 3 tiden og ved 5 tiden.
Hvordan får jeg ham vænnet af med dette og er det muligt uden at stoppe helt med at amme ham. Ville han kunne forstå, at han godt må, når han skal puttes, men ikke i løbet af natten? Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville blive ved indtil han selv sagde fra - men er efterhånden så træt ...
... langt ind i kroppen efter 1 år med max 3 timers søvn i sammenhæng. Jeg er startet på arbejde igen og det hænger bare ikke sammen.
Så jeg overvejer at flytte ham på eget værelse og give ham en kold tyrker - lade hans far tage over en 4-5 nætter og så håbe at han er færdig. Men kan næsten ikke nænne det. Så er der andre muligheder??? og kan min krop håndtere at gå fra 3-4 amninger om natten til ingenting??
Jeg havde egentlig lovet mig selv at jeg med ham ville amme, til vi begge ikke synes det var hyggeligt mere, men tror jeg er nået dertil før ham. Han har også 6 tænder nu, som han bruger til at holde fast med - han bider ikke decideret, men holder fast med dem, hvilket ikke er specielt behageligt.
Så kære Helen - hjælp mig lidt på vej med at træffe den rigtige beslutning (hvis den findes)
Det skal lige siges at i den periode hvor han har intensiveret amningen om natten lidt er han startet i dagpleje, fået tænder, været snottet og haft hoste. Men der er vel altid noget :-)
God jul fra
Frederiks mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.