Annonce

Annonce

Svar: En værre natteravn


20. december 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Moosette

Tak for dit brev:) Nu er jeg jo ikke meget for at lægge mig ud mellem jer forældre, for hvem af jer har ret ... :) Faktisk tænker jeg at ingen af jeres metoder er rigtigt gode og jeg vil gerne dele mine tanker med jer.

Jeg er ikke tilhænger af "godnat og sov godt" og vil give din mand ret i at det ikke er det, jeres datter har brug for. Samtidig er jeg heller ikke tilhænger af at man bærer rundt på sit barn i timer for at få det til at sove ... men hvad så? :)

Jeres datter har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med hende både motorisk og mentalt. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk og har naturligt derfor en uro i kroppen, som gør at det er svært for hende at falde til ro, når hun skal sove.

Hun er samtidig også så lille at hun stadig ikke forstår at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun forstår simpelthen ikke at I er i stuen, når hun ligger i sin seng i værelset - når I går fra hende, så føler hun sig forladt og alene og derfor bliver hun naturligvis ulykkelig, når I går.

Det er vigtigt at hun føler sig fuldstændig tryg ved sin seng, forbinder sengen med et rart sted at være, det skal være dejligt at komme i seng og putte. Derfor må sengen ikke bruges til noget der er ubehageligt, den må ikke forbindes med noget der ikke er rart - hun må f.eks. ikke 'sættes i sin seng, når hun ikke kan opføre sig ordentligt' eller lignende. Ikke at I gør det - bare for at give et eksempel :)

Når børn klynger sig til deres forældre, så handler det om at barnet er inde i en periode, hvor det har behov for ekstra tryghed og nærhed og børn som klynger sig til deres forældre gør det ikke for at være ulydige, men fordi det er et reelt behov. Derfor er det også meget vigtigt at man i den periode sætter sig hos barnet, beroliger og betrygger og viser barnet at det roligt kan lægge sig til at sove, fordi mor og far er der og passer på barnet, barnet kan være sikker på at intet sker og at det ikke er ladt alene.

Og når man sætter sig hos barnet, så har man et formål med det - man sidder ikke bare på værelset med ryggen til barnet eller uden øjenkontakt. Hvis man gør det, bliver barnet ikke mere tryg - tværtimod. Jeres datter forstår jo ikke hvorfor du sidder der, ikke taler eller kigger - der må være noget galt, for sådan plejer mor ikke at være. Derfor skal man ikke bare sidde, men kan i stedet læse en historie og tale lidt om dagen og hvad der er sket.

Herefter må man så vurdere, hvad behovet er. Hvis barnet trygt og roligt kan lægge sig til at sove mod at man holder barnet i hånden i 5, 10-15 minutter, så er det givet rigtig godt ud. Men hvis barnet oplever det at man sidder der som underholdning og sjov, hopper rundt og gerne vil lege, så kan det være en god idé at gå.

Vælger man at gå, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Man er aldrig væk i mere end 3 minutter, man kommer tilbage hvis barnet græder og man kommer også tilbage selvom barnet ikke græder. Det at ...


Annonce

... gå handler jo om at vise barnet at man stadig er der, samtidig med at man betrygger barnet i at det roligt kan sove. Derfor går man også tilbage og kærtegnet barnet, putter det nænsomt, taler stille og roligt, holder hænderne lidt på barnet osv. og fornemmer hvad barnets behov er. Måske er det lige der, man skal blive siddende og barnet sover og måske skal man gå lidt igen...

Og så skal man naturligvis også være sikker på at puttetidspunktet er rigtigt og her er måske jeres næste store udfordring - for faktisk tror jeg ikke altid at jeres datter er træt nok til at sove, når I forsøger at putte hende :)

Det er fint, hvis hun nu sover en lur dagligt og en middagslur på 1½-2 timer mellem f.eks. kl. 12-14 vil være rigtig godt. Derfor vil det også være en god idé at I vækker hende om morgenen, så dagen ikke starter for seng - for jo senere hun vågner, jo senere vil hun naturligt også sove om aftenen ...

Det er også sådan at al søvn der ligger efter kl. 16 vil 'æde' af nattesøvnen og det vil sige, at hvis hun falder i søvn på vej hjem fra vuggestue og sover der, så vil hun naturligt ikke kunne sove om aftenen, når I prøver at putte hende allerede kl. 20 - så vil hendes sovetid måske først være kl 22 ...

Så for jer vil det altså være en rigtig god idé at starte dagen, når dagen begynder, arbejde på en lur dagligt mellem 12-14 og så ikke falde i søvn sidst på dagen, men være vågen indtil hun naturligt føler trang til at komme i seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skriver også at I har en regel om at "når hun først ligger i sin seng så skal hun blive der". Den regel er for mig helt bagvendt.

Man kan tale om at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for tidligt til toget, så kan man naturligt ikke sove, så ligger man og vender og drejer sig og bliver frygteligt frustreret. Det samme gælder, hvis man kommer for sent, så er man nødt til at vente på at næste tog kommer igen.

I ved godt fra jer selv, hvor frustrerende det er at ligge i sin seng og ikke føle sig træt. I vender og drejer jer, tænker "jeg skal sove, jeg skal sove" og I kan bare ikke sove. Ligeså frustrerende er det også for jeres datter, så hvis I ikke rammer søvntoget, når det er der, så er der ingen grund til at kræve at hun ligger i sin seng. Det vil tværtimod bare gøre at hun bliver mere ked af det og ked af sin seng og det var jo det man skulle undgå - sengen skulle forbindes med et trygt og rart sted.

Derfor kan I ligeså godt tage hende op, gå ind i stuen og lade hende sidde lidt på skødet hos jer, se fjernsyn, lege lidt med sine ting eller hvad I nu synes og når så søvntoget kommer - der går måske 40 minutter, så prøver I igen. Samme princip, stille og roligt putning, sidde lidt hos hende, lade hende mærke at I er der, lade hende trygt og roligt overgive sig til søvnen :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker her videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig glædelig jul i det Canadiske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce