Annonce

Annonce

Svar: Hjælp: Baby i søvnunderskud


20. december 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Henrik og Pernille

Tillykke med den lille pige og velkommen til :)

Når jeg ser jeres plan for dagen, så fremgår det at I forsøger at køre en rytme, hvor jeres datter vågner, får mad, leger, skiftes osv. sover, vågner og får mad. Den rytme synes jeg I skal lave om. Det er helt naturligt at børn i jeres datters alder har brug for mælk for at kunne sove og overgive sig til søvnen og jeg vil derfor foreslå jer, at I giver hende en flaske at sove på - hver gang hun skal sove.

En overgang kan det være nødvendigt at give hende to flasker, så hun både får en når hun vågner, og få lidt igen når hun så skal sove og det er helt fint. Men stille og roligt vil det være godt at ændre rytme, så flasken gives som en del af putteritualet.

I skal derudover arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. De tre lure ligger med ca 2 timers vågentid imellem.

Selvom hun fortsat er meget selvregulerende, så kan en plan for dagen se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre, har evt. behov for en lille flaske ekstra at vågne på og det er okay - sådan ville det også være, hvis hun blev ammet :)

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske og puttes til 3. lur

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Nat: Flaske og sover videre

Det er altså nu vigtigt at flasken er en del af hendes putteritual og at hun fyldes godt op med mælk inden hun skal sove.

Derudover vil det være en rigtig god idé at I svøber hende eller putter hende i en voksipose eller lignende. Det at være svøbt vil hjælpe hende til at holde fysisk sammen på sig selv og dermed give hende fysisk ro. Samtidig vil det skærme hende fra omverdenen, så hun bedre kan lukke af og overgive sig til søvnen.

Hun skal puttes i sin lift som stilles i sengen eller i barnevognen. Liften er god fordi den er lille og har kaleche. Den skærmer hende igen og hjælper til fysisk og mental ro.

I kan vælge at gøre to ting og måske variere lidt dagen igennem, hvordan I gør. Nogle gange skal I give hende flasken imens I holder hende i jeres favn og det kan her være en god idé at svøbe hende inden hun får flasken.

Så start med at skifte hende, så hun har fået en ren og tør ble, det er dejligt at sove med. Svøb hende i et klæde et svøb, så hun er tæt pakket og føler ...


Annonce

... sig tryg. Sæt jer med hende og giv hende flasken, lad hende spise roligt og som hun har behov for. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra jer, når I fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når I kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra jeres favn ned i liften.

Hun er hele tiden svøbt, det at være svøbt vil gøre at hun ikke fornemmer skiftet fra jeres favn og til liften så tydeligt som nu, det letter overgangen og hun føler sig stadig tryg og omsluttet men det er af et klæde og ikke af jeres arme.

Prøv med en sut og/eller en sutteklud ved ansigtet, det er med til at skærme hende yderligere og giver lidt samme fornemmelse, som når hun ligger i jeres favn og mærker jeres brystkasse og tøj ved sit ansigt. Stå lidt ved hende, hold jeres hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad jeres hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Liften kan I også svinge lidt frem og tilbage og ligger hun i sin barnevogn kan I trille den, så hun på den måde lulles til ro.

Glem alt om at 'børn må ikke vugges', 'tages op' osv. fordi det "giver dem dårlige vaner fra starten" eller hvad I nu har læst eller hørt. Det er ikke vigtigt her!!


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En anden mulighed er at I som sagt, starter med at skifte hende og derefter putter hende direkte i f.eks. en voksipose eller lignende og lægger hende i barnevogn, lift, seng eller hvor hun nu skal sove. Liggende der, så giver I hende flasken at falde i søvn på. Hun behøver altså ikke få flasken i jeres favn, men kan få den der, hvor I ønsker hun skal sove. I kan sidde ved siden af hende og give hende den mælk hun har behov for og jeres datter bliver fyldt godt op med mælk, forbinder flasken med at skulle sove (det er super i denne alder) og overgiver sig til søvnen uden overhovedet at skulle flyttes.

Det kan være en rigtig god idé også at forsøge denne metode :)

Det er vigtigt at I giver hende mælk nok og altså ændrer på rytmen. Det er også vigtigt at holde gang i hendes mave, hvis laktulose ikke virker rigtigt, så skulle I evt. skifte til en anden modermælkserstatning - f.eks. Nan H.A. eller Grøn Allmin (den syrnede).

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

- og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce