Annonce

Annonce

Svar: Søvn - urolig


21. december 2009

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sophia

Det lyder som om at I har haft en længere periode med søvnproblemer på grund af væske på ørerne, mellemørebetændelse osv. og det er dejligt at I oplever at drænene har haft lidt effekt :)

De fleste forældre regner med at barnets søvnvaner ændrer sig markant når drænene i ørerne er lagt, men ofte er det ikke sådan. Man kan godt mærke en lille bedring, men det tager stadig tid at lære barnet at sove igennem om natten. Jeg sammenligner det ofte med stress og det handler om at kroppen husker.

Mennesker der har prøvet at have rigtig stress, mærket hjertet slå hurtigere, mærket brystsmerter, hurtigere åndedræt, hovedpine osv. - der skal ikke ret meget til, før de føler sig 'sat tilbage'. Har de hovedpine en dag, så bliver de med det samme urolige, hvad sker der, er det nu på vej tilbage igen ... og det handler om at kroppen husker. Den reagerer lynhurtigt på små bitte signaler. Sådan er det også med børn og man oplever det især efter perioder med gentagende mellemørebetændelser.

Jeres datter har en erfaring med sig om at det gør ondt i ørerne, når hun sover. Hun er vant til at vågne flere gange natten igennem, fordi hun er blevet vækket af smerter og det glemmer kroppen ikke. Selvom hun ikke har smerter mere, så vågner hun stadig, simpelthen fordi ...


Annonce

... kroppen husker og det tager rigtig lang tid at få nye vaner.

Samtidig har jeres datter fået for vane at skulle drikke vand om natten. Det at synke har hjulpet på hendes ører og det har været rart for hende, men samtidig har det også gjort, at hun nu har fået et væskebehov om natten ...

I skal derfor naturligvis sørge for at hun først og fremmet får vand nok i løbet af dagen, så det ikke er tørst der gør at hun vågner og søger jer og flasken om natten. Jo mere hun drikker om dagen, jo mindre behøver hun om natten. Hvis I oplever at hun drikker en del om natten, så prøv om I kan skrue mængden ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover er det bedste I kan gøre for hende, at lulle hende til ro igen, når hun vågner, så hun stille og roligt finder ud af, at hun ikke har ondt og derfor godt kan sove videre. Måske kan hun bruge en sut - hvor I kommer sutter i sengen hos hende, det kan også lette på trykket i ørerne at sutte. Nogle familier vælger faktisk også at komme en drypfri kop med vand ned i sengen til barnet, så kan hun selv tage den væske hun har behov for, når hun evt. vågner og behøver ikke forstyrre jer mere end højst nødvendigt :)

Håber min forklaring og tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce