Svar: Kontakt til bedsteforældre
Kære uglesete svigerdatter.
Naturligvis tror jeg på din historie og jeg kan godt forstå at du har det rigtig skidt. Det er bestemt ikke befordrende for dit selvværd og for din følelse som mor, at opleve situationen som du oplever den:o)
Det er meget svært for mig at sige, hvad det er for psykologiske processer der rumsterer i dine svigerforældre og i deres forhold til din mand. Hvilken opvækst har han haft? Synes han at han har fået en god opdragelse, at de har været der for ham, lyttet til hans behov osv? For som du beskriver situationen, så lyder det ikke som om at de lytter til ham nu, eller også er det fordi din mand ikke melder klart ud.
Jeg tror i jeres situation at det er meget vigtigt at du i stedet for at diskutere og skændes med din mand tager en snak omkring dette. For hvis din mand elsker dig, og det gør han vel i og med at han har valgt dig og valgt at I skulle have barn sammen, så skal han også stå ved sit valg og bakke dig 100 pct op. Jeg tror det er meget vigtigt at han får fortalt sine forældre at de må acceptere hans valg, at du er den han elsker, at han har det godt sammen med dig og sådan skal det blive ved med at være. Det er ikke noget de kan ændre på!
Samtidig så er det også utroligt vigtigt, når I er sammen at han åbentlyst bakker dig op og fortæller at de valg I har taget for jeres barn er i fælles om. At han synes du er en fantastisk mor! At din svigerfar f.eks. synes at du ammer for meget, det kan han jo mene om, hvad han vil, og du kan ikke ændre denne mening (i hvert fald ikke lige nu), men I (du og din mand) må stå sammen om de valg I tager og direkte melde ud, at sådan har I valgt fordi I mener det er bedst.
Som jeres datter vokser op, vil dine svigerforældre kunne se, at det I gør har været rigtigt. Det er der kommet en glad og harmonisk pige ud ...
... af, som trives og har det rigtig godt. Men det tager naturligvis tid at se 'frugten' af den opdragelse du giver som mor, eller som I giver som forældre.
Jeg synes det er vigtigt at jeres datter har kontakt til sine bedsteforældre, men som situationen er så behøver I bestemt ikke rende hinanden på dørerne. At ses til familiefødselsdage og højtider kan være helt fint. Det er klart at i forhold til bedsteforældrerelationen, så er det naturligvis ikke optimalt kun at ses få gange om året, men sådan er det jo i mange familier. Idag bor børn og bedsteforældre ofte langt fra hinanden, nogle børn har f.eks. bosat sig i udlandet, og her ser man jo ikke hiananden meget, hvilket jo kan fungere ganske udmærket.
I forhold til forældrerelationen, altså forholdet mellem jeres datter og du og din mand, så er det i hvert fald ikke befordrende at vokse op i et hjem, hvor der ofte bliver diskuteret og måske grædt. Så ud fra din historie så er det da bedre at have to harmoniske forældre, som har det godt sammen, og så bo langt fra bedste forældrene, end at lade dem påvirke dagligdagen i den grad det sker hos jer. Den dårlige samvittighed overfor bedsteforældrene kan du ikke bruge til noget. Men den dårlige samvittighed over ikke at kunne være tilstrækkelig mor pga bedsteforældrene den kan du gøre noget ved (og din mand kan) og hvis det er kun at se hinanden et par gange om året, så er det sådan, og du kan gå med løftet pande.
Jeg er helt sikker på at du er en rigitg god mor, som gør din mange rigtig gode overvejelser omkring din datter. Tro på dig selv, tro på at du er den der ved, hvad der er bedst for hende og at de valg du træffer er gode valg. Vi kan alle træffe forkerte valg en imellem, men det lærer man så også af. Forhåbentlig vil dine svigerforældre også lære med tiden.
Sender dig et stort knus.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

