Annonce

Annonce

Svar: Føler mig meget brugt


27. december 2009

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære frustrerede mor

Det er helt okay at 'læsse af' hos mig - det er jo en stor del af det at have en brevkasse, at man kan skrive sine tanker, følelser, glæder, frustrationer osv. ned og trykke send. Nogle gange hjælper det faktisk netop at få det skrevet ned ... :)

Det er godt at du har søgt hjælp og det er godt at du går hos en psykolog og får nogle samtaler der. Det lyder også som om at det har hjulpet dig og som om at det går stille og roligt fremad.

Når man har en efterfødselsreaktion, kan man have forskellige symptomer. Ligesom vi alle er forskellige, så reagere vi også forskelligt i sådanne situationer og derfor er symptomerne ikke altid ens. Nogle har det der kaldes tankemæssige forstyrrelser, andre har følelsesmæssige forstyrrelser og så kan man også have fysiske forstyrrelser. Rent faktisk kan man godt have lidt af det hele og de fleste kvinder med en efterfødselsreaktion vil opleve at have tanker, der hører til under alle 3 grupper ...

Hvis du har tankemæssige forstyrrelser, kan du f.eks. have følgende symptomer:

- Du kan være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn
- Du kan isolere dig, fordi du føler at det er problematisk at gå ud til venner og familier
- Du kan have tvangshandlinger, hvor du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.

Hvis du har følelsesforstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

- Du græder rigtig meget, uden at kunne sætte ord på, du er bare rigtig ked af det
- Du føler dig som en dårlig mor, du føler ikke du kan tage godt nok vare på dit barn
- Du føler at du hellere ville være uden barn
- Du har svært ved at have dit barn tæt på ...


Annonce

... dig
- Du føler dig utilstrækkelig
- Du bliver let vred på barnet, din mand eller dig selv
- Du føler stor skyld
- Du glemmer ting og føler dig ofte forvirret
- Du er bange, du tør ikke være alene
- Du føler dig fanget og vil gerne gå fra det hele
- Du føler at alt virker håbløst
- Du er træt, træt, træt
- Du drømmer - har ofte mareridt

Hvis du har fysiske forstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

- Du har ondt i hovedet eller i maven
- Du føler dig ofte svimmel
- Du ryster på hænderne
- Du har hjertebanken og evt. smerter i brystkassen
- Du føler at verden går forbi dig uden at du er med, det er som at være i en osteklokke
- Du føler at du har en jernring om dit hoved
- Du har en klump i halsen
- Du føler det er svært at trække vejret

Når jeg læser din beskrivelse af hvordan du har det, så tænker jeg at du har symptomer som naturligt hænger sammen med den efterfødselsreaktion du har fået konstateret. Du oplever at du har gode dage, at det går godt og du føler dig rask, men der er også dage, som er mindre gode og hvor du føler det er svært at have dine børn, især din datter tæt på dig og hvor du f.eks. føler at dine børn var langt væk, så du kun skulle tænke på dig selv.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er meget vigtigt at du taler med din psykolog om at du har disse tanker, det er jo netop derfor du går hos psykologen og hun/han er der jo for at hjælpe dig.

Det er ikke grimt at sige eller tænke som du gør, det hænger sammen med den sygdom, den efterfødselsreaktion, du lige nu har. Det vigtigste er at gøre noget ved det og du er allerede godt på vej.

Pas rigtig godt på dig selv og din familie.

Knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce