Svar: Er det tid til grød?
Kære Mette
Tak for dit brev og velkommen til :)
I første omgang ville jeg se om en øgning af mælkemængde og hans indtag af mælk i løbet af dagen, ville kunne mætte ham lidt endnu, så introduktionen af skemad kunne vente.
Det sker tit at børn i 4 måneders alderen er så opmærksomme på verden at de let lader sig forstyrrer, når de spiser ved brystet om dagen. Når du sidder og ammer din dreng, så slipper han, kigger på dig, smiler, tager fat igen, slipper, holder øje med hvem der kommer ind af døren, pludrer osv. og han spiser således ikke længere så effektivt som han tidligere har gjort. Det betyder at han om dagen måske ikke får helt sit behov dækket, hvorfor han naturligt søger det dækket om natten.
Det er derfor en god idé at du starter med at have fokus på koncentrationen ved brystet om dagen og også at du evt. i en periode prøver at amme ham to gange mellem hver lur. Det vil sige at du starter med at amme fra det ene bryst, når han vågner af en lur, leger med ham osv. skifter ham og inden han så skal sove, så ammer du ham fra modsatte bryst. Det at du ammer fra begge bryster mellem hver lur, kan være med til at øge din mælkemængde lidt ekstra.
Hvis en øgning af mælkemængde ikke er nok, så kan det være et tegn på at han har brug for lidt ekstra mad og at I skal igang med skemaden. Det er dog her vigtigt lige at nævne, at det er normalt at amme både kl. 24, 03 og 06 med den alder din dreng har og at de fleste børn er 6 ...
... måneder før de kan undvære mælk om natten. At sove igennem i 6 måneders alderen er at sove fra kl. 24 til 06 så amningen inden midnat er faktisk rigtig god for en fremtidig rytme.
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Men derudover skal din søn også dreje sit hoved bevidst, kunne holde hovedet fint selv og følge maden du spiser med øjnene. Han skal også åbne munden bevidst, når du f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Derudover er det vigtigt at hans mave fungerer fint og ofte ser man også at barnet savler meget, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!

