Svar: Kostplan for min søn på 5 mdr
Kære Marlene
Så vidt jeg ved, så er Nan2 en tilskudsblanding, så med mindre der står at det er et 'fuldgyldigt præparat', så kan din søn ikke leve af dette alene. Du skriver at din søn også får vælling. I alderen 4-6 mdr. bør han max få det der svarer til to flasker vælling eller tilskudsblanding dagligt. Resten skal være almindelige erstatning, som kan gives fra fødslen, altså f.eks. Nan1.
Frem mod 9 mdr´s alderen bør hovedindtaget af den mælk han får være erstatning, men fra 6 mdr. kan du give ham en lille smule sødmælk af en kop og også bruge lidt sødmælk i maden. Hvis du f.eks. laver kartoffelmos til jer alle, så kan du lave den på sødmælk, så I alle spiser det samme og du ikke behøver at lave specielmad til ham. Sødmælk må dog ikke gives på flaske.
Når du beregner om han får nok mælk, så skal du også tælle indtaget af grød med. Spiser han f.eks. 1 dl grød, så må du gå ud fra at han her får hvad der svarer til 100 ml erstatning. Han skal have 3/4 liter mælk i døgnet, for at være dækket ind.
I øjeblikket får han, så vidt jeg kan se ud af dit brev, tilbudt grød en gang ...
... dagligt. Du må gerne øge ham til to gange dagligt. Det kan mætte ham bedre end mælken. Du kan vælge at give ham to grødmåltider eller et grødmåltid og et grøntsagsmos måltid. Når du øger han til tre eller 4 måltider dagligt (frem mod 7 mdr), så er det mest hensigtsmæssigt at grøden max udgør de to af måltiderne og grøntsagsmosen resten.
En plan med to måltider skemad kunne se sådan her ud:
Morgen: flaske
Formiddag: flaske
Frokost: grød og evt. flaske
Eftermiddag: flaske
Aften: grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og evt. flaske
Sen aften: flaske
Nat: evt. flaske
Du kan tilbyde ham både vand og mælk af kop. Du kan f.eks. tilbyde mælk sammen med gørden og så vand af kop sammen med aftensmaden.
På et tidspunkt vil han spise så meget skemad, at det vil udgøre det for den tidligere flaske og han vil kunne nøjes med mælk eller vand af kop ved siden af, men så længe han ikke er ældre og kun spiser mindre mængder, vil det være hensigtsmæssigt, at du tilbyder ham en flaske efter et skemåltid, på den måde er du sikker på at han får sit mælkebehov dækket ind.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

