Annonce

Annonce

Svar: Skæv hovedform


29. december 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Gabriella

Hvis man giver flaske og holder barnet i samme arm, hver gang det spiser eller ammer og kun ammer med det ene bryst, så er der en risiko for at barnet kan blive skæv eller flad i sin hovedfacon. Det er derfor vigtigt at man er opmærksom på at barnet ikke bør spise kun fra en side ...

Man kalder det for "lejringsbetinget skævt kranie" og det er karakteriseret ved en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. Derved kommer øret til at stritte lidt mere i den ene side end den anden. Der kompenseres som regel lidt for det under væksten, så det bliver mindre udtalt med tiden og som regel hjælper det også at barnet begynder at få lidt mere hår. Det er altså et kosmetisk problem, med derfor alligevel noget I bør gøre noget ved...

Den vigtigste forebyggelse af skævt kranie og fladhed af nakken er, at undgå at kraniet belastes ensidigt. Det lyder ikke som om at jeres datter er meget skæv, men stadig er det jo nok til at I kan se det og det skal I reagere på. Det er vigtigt at I lægger hende så meget på maven som mulig, da hun i maveliggende stilling ingen tryk har på sit hoved. Hun kan ligge på maven på et tæppe på gulvet, på jeres lår og også når I bærer hende, kan hun bæres rundt på maven ...

Det er også vigtigt at I sørger for at ligge hende på siden og hvis hun er skæv i f.eks. højre side, så skal I naturligvis lægge hende mere på venstre side, så højre side af hovedet aflastes. Hvis hun er flad på baghovedet kan I evt. lægge en lille pude i ryggen på hende, så hun ikke med det samme triller om på ryggen igen.

Hvis I bruger skråstol, så hold pause med den. Her vil hun også sidde med hovedet presset mod stolen og derfor få et ekstra tryk ind på hovedet der.

Derudover skal I sikre jer at ...


Annonce

... hun ikke tillades at ligge med hovedet til den foretrukne side, når hun skal sove. I er altså nødt til aktivt at gå ind og flytte på hendes hoved, når hun er faldet i søvn. I kan tage en strømpe og fylde den med grødris, så I får en lidt tyk, tung og stadig blød pose. Læg den ved hendes ansigt, når hun sover, så hun ikke kan dreje hovedet til den side, hvor posen ligger. Hvis hun er flad i højreside, skal posen lægges ved højre side, så hun bliver tvunget til at ligge med hovedet til venstre.

Prøv at vende hende modsat i sengen, så hun også på den måde måske får lyst til at kigge den modsatte vej. Vær hele tiden opmærksom på hvor hun helst vil kigge hen og læg hende så, så hun "tvinges" til at dreje sit hoved i den ønskede retning. Hæng ting, uroer og lignende op ved puslebordet, som igen får hende til at kigge til den side, hvor du gerne vil have hun ser hen.

Og så vær opmærksom på hvordan I bærer hende, sørg for at bære hende i både venstre og højre arm og det samme, når I giver hende mad.

I skal være opmærksomme på om hun kan dreje sit hoved til begge sider uden problemer. Hun skal kunne dreje hovedet +-90°. Hvis hun ikke kan dreje sit hoved lige langt til begge sider, så har hun måske problemer med stramning af en halsmuskel og det kan være nødvendigt med fysioterapibehandling. Hendes kranieform vil dog her normalt være synlig skæv og hun vil normalt have haft problemet gennem længere tid ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis I er i tvivl, så få lægen til at vurdere det.

Det er vigtigt, hvis hun er skæv, at I gør noget aktivt nu, så kan I nå at rette det op. Men det skal også være nu, det anbefales normalt at behandling iværksættes inden barnet er 4 måneder gammelt ...

Håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce