Svar: Når puttesituationen bliver til leg
Kære Rikke
Rigtig dejligt at høre at det går så godt og at I har kunne bruge mit råd og fået bedre søvnvaner :) Tak for den tilbagemelding og stort skulderklap for din måde at tackle det på!
I forhold til jeres putteproblemer nu, så skal I for det første være sikre på at puttetidspunktet er rigtigt. Det kan være ganske udmærket at putte ham lidt senere end I egentlig skønner han har behov for, simpelthen for at være sikker på at han er træt nok. Hvis han bliver puttet lidt for tidligt, så risikerer man at han pludselig begynder at forbinde selve putningen med at der skal være ½ times leg og underholdning eller mere og det er jo uhensigtsmæssigt. Hvis putningen således begynder at trække ud og blive til leg, så kan det være en god idé at putte sent i en periode, netop for at komme ind i en rytme, hvor han igen forbinder det at skulle sove med noget der ikke trækkes ud. Forstår du hvad jeg mener?
Samtidig med dette, så er det så vigtigt at han ikke begynder at sove mere om dagen, for så ændrer det ikke på noget. Så vil han jo ikke blive trættere om aftenen. Middagsluren skal altså være som den plejer og sover han længe om dagen må han evt. vækkes. Der sker ikke noget ved at han i et par dage kommer lidt i søvnunderskud, det er jo netop det der så gør, at han begynder at kunne sove i ordentlig tid igen og uden større problemer - måske begynder han selv at vise behov for at komme i seng, netop fordi han begynder at få fornemmelsen af at være træt ...
Hvis han er meget tryghedssøgende og virker til at have behov for at have jer i nærheden, så kan det være en rigtig god idé at anerkende dette, men samtidig sende nogle signaler om at det er sengetid og ikke legetid nu.
Det kan ...
... man gøre ved at gå frem og tilbage med korte intervaller som I har overvejet, men man kan også gøre det ved at opholde sig i nærheden, være på værelset eller lige uden for døren i gangen, så han kan høre jer og se jer og derfor ved at I er der, men uden at I sidder tæt på ham.
Det er vigtigt at I her stiller jer og laver noget praktisk, som f.eks. at strygetøj eller lægge tøj sammen. Det at være i gang med noget praktisk signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Det kan altså være en god metode at benytte sig af til børn i jeres drengs alder. I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal samtidig vise ham at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil. Netop det at han selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at han gør nu.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

