Svar: Søvn og natlige amninger
Kære Stinne
Det sker at børn i en periode før de flyder 6 måneder, sover rigtig godt og meget længe om natten uden at få mælk. Som forældre synes man naturligvis at det er fantastisk, at have et barn som sover 8 timer uden at behøve mælk og det er det også - man skal sørge for at nyde det! Men at barnet pludselig begynder ikke at kunne det, er faktisk normalt. Det er ikke fordi barnet nødvendigvis mangler noget, men hænger sammen med barnets udvikling og et naturligt behov for at maden/væsken bliver fordelt over 24 timer ...
I takt med at barnet begynder at få skemad, vil det være helt naturligt at barnet har brug for mælk på ydertidspunkterne. Og det er netop vigtigt at tilbyde dette, for at give plads til mere mad i maven i løbet af dagen. Lige nu hvor din datter er 6 måneder gammel, er hendes mælkebehov stadig meget stort og det er vigtigt at hun får 6 amninger/flasker i døgnet men der skal også være plads til skemaden og normalt vil det være sådan, at det er amningen midt nat der fjernes først (hvorved barnet lærer at sove igennem) og derefter fjernes amningerne om dagen en for en. De amninger der på sigt bibeholdes er altså amning tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det giver både plads til en sammenhængende nattesøvn (5-7 timer) og plads til skemad i maven.
At sove igennem i denne alder og det du / I kan forvente og arbejde på er, at sove fra ca midnat til næste morgen tidlig. Jeg er ikke helt klar over om du både ammer og giver flaske, og hvornår du gør hvad, derfor indeholder planen jeg sender dig begge dele.
En plan for dagen til et 6 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes ...
... til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Evt. en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop - du kan også vælge at give lidt bryst eller flaske her, for at sikre mælkeindtaget og dermed unvære det om natten
Powernappen begynder at kunne springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper også at gumle på selv, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis hun har fået mad og væske som beskrevet ovenfor, så er hun dækket ind og behøver ikke noget midt nat. Det er her helt fint at lade far tage over, hvis hun ligger sammen med dig og dufter din mælk, vil hun naturligt ikke kunne forstå, hvorfor hun pludselig ikke må få den og da far har held med at få hende til at sove videre, så er det fint at lade far forsøge sig her :)
Det er som I kan se af planen helt naturligt at hun skal have mælk inden hun skal sove. Det betyder ikke at hun skal falde i søvn med flasken eller brystet i munden, men mælken er en vigtig del af putteritualet. Så du kan amme og du eller far kan putte hende derefter, eller I kan give en flaske og bruge den som en del af ritualet. Hun skal registrere hvor hun puttes og forventes at falde i søvn og altså puttes lige der, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke er spilvågen og bliver dybt ulykkelig!
Jeg håber at ovenstående tanker viser lidt om hvad I kan forvente og at planen giver jer en idé til, hvordan I kommer videre og hvad jeres datters behov er :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

