Svar: For lidt vækst
Kære Lillemandens mor
Højde er arveligt og hvor høje børn bliver afhænger af, hvor høje forældrene er. Hvis man som forældre er meget høje, så vil barnet ofte ligge i den øvre end og måske over normalgrænser, og på samme måde vil lave forældre ofte få børn der ligger under gennemsnittet. I nogle familier findes mange høje personer, I andre familier findes mange lave personer, så arv spiller helt klart ind - også i flere generationer.
Men også miljø har betydning. Det er har noget at sige, hvordan man lever, hvad kost man tilbydes osv. Og så har det faktisk også noget at sige, hvornår man går i pubertet. Hvis man går i puberteten meget tidligt, så bliver man normalt ikke så høj, som hvis man går i pubertet meget sent. Drenge går normalt i pubertet senere end piger og man oplever ofte drenge, som er meget små i de første år og når de så bliver 14 år, så sker der en voldsom vækstspurt. Du kan derfor ikke kun gå ud fra at fordoble hans mål ved 2 års undersøgelsen, for meget kan ændre sig endnu - men 180 bliver han nok ikke, hvis I selv er under 170 :)
Det er lægen der skal vurdere et barns vækst og til at vurdere dette måles blandt andet højde og vægt. Når I skal til 3 års undersøgelse er det derfor rigtig vigtigt at du drøfter det med jeres læge. Lægen vil ud over at måle og veje din dreng, indtegne målene på vækstkurver. Han vil lade jeres højde indgå i sin vurdering og sandsynligvis også spørge til, hvornår I gik i pubertet. Han vil også tale med jer om hvordan I og jeres dreng spiser, hvordan hans appetit er, hans afføringsmønster, om han bruger sig selv fysisk - spiller bold, løber, leger osv. som man kan forvente af et barn på 3 år. Det har alt sammen betydning for at man kan vurdere om væksten er 'normal' eller noget man skal undersøge nærmere.
Hvis lægen mener der kan være tale om en decideret vækstforstyrrelse, så vil han henvise jer til børneafdelingen. Her vil man kunne røntgenundersøge venstre hånds håndled og knogler og ...
... derudfra bedømme barnets vækst. Ud fra det du fortæller, så vil lægen sandsynligvis ikke være bekymret. Det er mere en oplysning til dig omkring, hvordan man vurderer en evt. vækstforstyrrelse :) Når barnets knoglealder og den aktuelle højde kendes, så er det muligt at beregne en prognose for barnets sluthøjde som voksen. MEN, en sådan prognose er dog også relativt unøjagtig og unøjagtigheden er desværre størst hos børn med vækstforstyrrelser, hvor behovet jo netop kan være særlig begrundet ...
Men hvad kan du så gøre nu? Det bedste du kan gøre er at fokusere på at din dreng trives og virker til at udvikle sig i sund og fin retning. Det er bedre at være sund, rask, lille og vågen end det er at være syg, stor og doven! Der findes masser af piger, som ikke er mere end 160 cm høje og faktisk har flere og flere piger også mænd der er mindre end dem selv. Nu er det jo ikke højden det kommer an på :)
Hold op med at måle ham hele tiden, det er frustrerende for jer begge. Sørg for at din dreng får masser af sund kost, masser af gode fedtstoffer gerne fra fisk - det vil være rigtig godt, hvis han spiser fisk næsten hver dag til frokost. Det kan være torskerogn, fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger, makrel i tomat osv.
Sørg for at han får masser af protein via kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende til frokost en gang imellem.
Du kan også tale med lægen om, hvorvidt lægen mener det kunne være relevant at tilbyde jeres dreng lidt proteindrik ...
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt mere viden omkring vækst og højde og hjælper dig lidt på vej. Som sagt lyder det ikke som om at du skal være særlig bekymret, mon ikke lillemanden ligner sine forældre og ender med sin fars højde :) Men tal med jeres læge til 3 års undersøgelsen og få lidt mere ro på der.
Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

