Annonce

Annonce

Svar: Blød frugt, mad i hånden?


31. december 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stinne

Det vil være rigtig godt, at du begynder med større variation af grød og grøntsagsmos. Jeg kan godt forstå hvis din datter er ved at være lidt træt af at få det samme og i 6 måneders alderen må hun få stort set alt, jo mere variation du kan give hende, jo bedre er det faktisk :)

Grød kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Grøntsagsmos kan du lave af alle grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er en god idé at du stille og roligt begynder med kød eller fisk i mosen og det bør koges eller laves i ovn. Du kan selv lave kød eller fiskeboller, som du har liggende i fryseren, men det vil også være udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det.

Og ja - hun må meget gerne ...


Annonce

... få lidt i hænderne at sidde med og gumle på, opbløde med spyt og suge saften ud af. Netop nu hvor gummerne klør fordi hun er ved at få tænder, vil det være oplagt at give hende en rugbrødsbjælke eller et stykke agurk. Faktisk er det et gammelt husmoderråd at give børn agurk ved tandfrembrud, der skulle være lidt lokalbedøvende stoffer i agurken, som hjælper :)

Ristede rugbrødsbjælker kan du se hvordan du laver i babykøkkenet her på siden. Agurken vil jeg anbefale dig at skære i en skive på 1½ cm, fjerne kernerne i midten så det bliver til en ring og så sætte agurkeringen på hendes tommelfinger. På den måde kan hun bedre holde fast på den og den skal ikke skrælles men meget gerne være økologisk :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frugt skal ikke være æblebåde eller lignende, som let knækker over og sætter sig fast i halsen. Det skal være f.eks. en appelsinbåd, som hun kan sutte saften ud af. Hun skal sidde i sin høje stol, så hun sidder rigtigt op og sidder lodret - vi kan heller ikke ligge ned og spise mad i stykker :) Og så skal hun naturligvis være under opsyn uanset hvad du giver hende og når brødskorpen eller hvad hun nu sidder med er blevet opblødt for meget og virker til at gå for let i stykker, så udskifter du den med en ny :)

Rigtig meget held og lykke - rigtig god appetit - favre nye verden :)

Ha en dejlig nytårs aften :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce