Annonce

Annonce

Svar: Træt mor søger råd om nattesøvn - 11 mdr.


3. januar 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Olivers trætte mor

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt at Oliver vågner og søger dig om natten - det lyder som om at du har en meget tryghedssøgende lille dreng og når du giver ham den nærhed han behøver, så sover han godt. Men det går naturligvis ud over din nattesøvn ...

Du kan forsøge lidt forskelligt, naturligvis med det in mente at han har brug for din nærhed og tryghed for at sove godt.

Du kan overveje om en madras på gulvet i soveværelset kunne være en idé, så han ikke kommer ind i smørhullet, men kommer ind til jer, men på en madras på gulvet. Du kan stadig holde ham i hånden og berolige med lidt ord (samme ord, som du bruger, når han puttes) f.eks. "ssshhh, mor er lige her, nat-nat, sshhh" eller hvad du nu plejer at sige, så han hører at du er der samtidig med at du holder ham i hånd, men så han stadig ligger for sig selv og lære at sove uden tæt fysisk kontakt. Det kan være noget lettere at komme tilbage til egen seng fra en madras, end fra smørhullet mellem mor og far.

Du kan også gøre det, at du holder fast i at han skal sove videre i sin egen seng, når han vågner omkring midnat. Altså prioritere at bruge lidt tid på at putte ham i egen seng igen, ligesom han bliver om aftenen, når han har opvågninger der. Det er naturligvis svært, når man selv er træt og gerne vil sove, men det kan være en god prioritering. Han vil sandsynligvis blive gal og ...


Annonce

... frustreret, han kender jo ikke klokken og forstår ikke hvorfor han skal være i sin seng kl 12 og måske får lov til at komme ind til jer, når kl. er 05 ... Men det kan være en mulighed at bruge tid på at få ham videre i søvnen først på natten.

Nogle vælger at blive på børneværelset i en periode, altså lægge sig på gulvet på en madras og igen betrygge og berolige, "jeg er her, der sker dig ikke noget, mor passer på dig osv. men du skal blive på dit værelse" så han ikke får den vane med at skulle ud af sengen og ind til jer, men i stedet holdes fast i at ligge i sin seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En helt fjerde mulighed er at du fortsat tager ham ind til dig, når han vågner, men når pladsen bliver for trang og du føler han skal væk, så bærer du ham tilbage i hans egen seng igen. Det at han bæres tilbage og sover videre der, betyder jo at han stille og roligt også begynder at vågne i sin egen seng om morgenen og det i sig selv, kan have betydning for at han begynder at forbide det at sove med netop at sove i sin seng hele natten. Når børn sover tungt oplever de ofte ikke at blive flyttet, de har ingen erindring om at blive båret fra bilen ind i seng eller fra dobbeltsengen ind i egen seng. Så at bære ham tilbage og lære ham at hele natten varer i egen seng, kan også være en idé.

Jeg håber at lidt af ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med ham - og rigtig god indkøring, når det bliver aktuelt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce