Annonce

Annonce

Svar: Mad, mad og atter mad


3. januar 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Linda

Dejligt at høre at lillepigen har hørt efter hvad jeg siger og nu er begyndt at følge planen :)

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne begynde at variere hendes indtag af grøntsagsmos mere, så hun til frokost får grøntsagsmos hver dage. Det hænger naturligt mere sammen med at få rugbrød og da hun lyder til at være ret god til det med at tygge og kapere mindre stykker gumlet af sin rugbrødsbjælke, så kunne du så småt begynde at give lidt små rugbrødshapsere ved siden af grøntsagsmosen til frokost. Hun skal stadig have sin mos, det er vigtigt, men stille og roligt skal hun også lære at tygge.

Du kan lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er vigtigt at give hende kød eller fisk i mosen både til frokost og til aften og det er udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det. Ligesom sovs også er godt tli at give smag. Du kan koge ris og blande i mosen for at give det lidt mere bid og mere struktur og stille og roligt vil det være rigtig fint at du forsøger at mose det med en gaffel i stedet for at blende det meget fint i ...


Annonce

... konsistensen.

Det er lidt forskelligt, hvordan børn har det bedst. Nogle børn spiser fint skemaden moset med en gaffel, andre har det bedre med at få skemaden blendet og så mad i stykker ved siden af som så skal tygges. Her må du prøve dig frem :)

Æbler er hårde og knækker let, derfor sætter de sig lettere fast i halsen end den blødere frugt som f.eks. en appelsinbåd eller båd af blomme eller fersken. Du må dog meget gerne prøve at rive lidt frisk frugt til hende i stedet for mos. Du kan også sagtens give hende mos fra glas, det er ofte økologisk og uden ekstra tilsat hvidt sukker. Den søde smag opnås normalt ved at vælge en æbletype som har en naturlig sødme og så via varmebehandlingen. Du kan se på glasset om der er tilsat sukker, det burde der ikke være :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan også give hende frugt og bærgrød med lidt mælk på som en gammeldags frugtgrød. Det kan nogle børn rigtig godt lide. Hun skal naturligvis ikke have for meget, men lidt som mellemmåltid eller dessert en gang imellem er okay og det er godt til at holde maven igang ...

Du kan sagtens selv lave en grovere grød, du kan bruge grovvalsede havregryn, det giver en grovere grød. Men du kan også blande forskellige grød og gryntyper. Du kan blande havregryn, hirseflager og rugmel eller du kan købe f.eks. en 3- eller 5-kornsblanding som man normalt bruger til bagning. Du kan tage en kop af denne blanding og en kop havregryn og stille det i blød i 3 kopper vand i nogle timer inden brug. Du kan f.eks. stille det i blød aftenen i forvejen, så er det fint at varme op, tilsætte mælk og fedtstof næste morgen.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce