Brev:
Iltert temperament
Kære Helen
Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har skrevet til dig. Sebastian er nu snart 15 mdr., en frisk og livlig grinebidder, som lystigt er i gang med at undersøge hele verden - nu ikke kravlende mere, men på gåben. Han rejste sig op og gik for en måneds tid siden, så han kunne gå med om juletræet juleaften. Det var den bedste julegave for os alle :-)
Og mit spørgsmål til dig er netop forbundet med den sidste måneds tid især. Sebastian er begyndt mere og mere at vise sit heftige temperament. Hvis vi f.eks. er ude at handle/i butikker eller lign., og jeg lader ham gå istedet for bare at sidde fysisk passiv i barnevognen, så er der en ordentlig scene, når han skal op i barnevognen igen.
Hvis han ikke får sin vilje herhjemme, kan han vitterlig finde på at ligge på maven i op til 10 minutter og bare skrige!! Og jeg mener virkelig skrige - med tårer, åndenød og hele molevitten. Ydermere har han fået en rigtig dårlig vane med at rejse sig op i sin høje stol, når han spiser. Det vil vi naturligvis ikke have, og så er helvede atter løs med skrigeri osv.
Jeg synes, det er meget svært at være vidne til disse ekstreme udbrud, især fordi Sebastian jo oftest er en glad og smilende dreng.
Du kender jo lidt til min forhistorie med efterfødselsreaktion osv. jf. tidligere breve til dig, og jeg kan stadig have ...
... det svært med hans gråd. Min kæreste mener, jeg skal sætte flere grænser overfor Sebastian allerede nu. Mit spørgsmål er så: Hvordan skelner man imellem at kue sin lille dreng eller opdrage på en sund måde? Hvor nøjeregnende er han nu i hans alder? Kan han allerede nu "sno sin mor om sin lillefinger", som bl.a. min kæreste siger?
På alle andre fronter synes jeg, det kører rigtig fint. Han er glad for vuggestuen, hvor han nu har gået i snart ½ år, han sover mellem 2-3 timer om dagen og fra 19 til 8 om natten. Han spiser ofte godt - er begyndt at virke mere selektiv og kan nu ryste på hovedet, hvis der er noget, han ikke vil have. Han spiser selv med både ske og gaffel og drikker af både glas og kop uden vanskeligheder.
I vuggestuen taler de om, at han virker lidt som "ørebarn", da han ofte trækker sig væk fra støjen fra de andre børn og leger for sig selv, hvilket kan tyde på, at han er lidt inde i en osteklokke. Ørelægen kunne bekræfte dette ved et tjek i starten af december, som viste væske i mellemøret. Så han fik penicillin, og vi skal til tjek igen her den 13/1. I vuggestuen giver pædagogerne udtryk for, at han burde få lagt dræn (han har været på penicillin 5 gange i sit liv - alle gange grundet ørerne), men ørelægen mener, vi lige skal se tiden an. Hvad er din holdning til dræn mv., Helen?
Mange hilsner
Tine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.