Svar: Min søn vil ikke sove
Kære Maibritt
Tak for dit brev :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele mine tanker med dig.
Gennemsnitligt vil de fleste børn omkring Lucas alder have behov for at sove 1-2 timer til middag og så sove ca 11 timer om natten. Det er her vigtigt at at middagsluren ikke ligger for sent - passende mellem kl. 12-14. Hvis middagsluren ligger meget senere, vil jeres dreng naturligt ikke kunne gå til ro for natten i nogenlunde ordentlig tid.
Derfor er det også vigtigt at I sørger for at han bliver vækket og kommer op om morgenen, så dagen starter, når det bliver lyst og det er naturligt at den starter. Det er klart at han kan sove til kl 9-10 stykker, hvis han først er faldet i søvn k. 22 eller senere, men han skal ikke have lov til at sove så længe. I er nødt til at vække ham om morgenen så han får sovet en middagslur i ordentligt tid. Ellers kan I ikke få ham i seng om aftenen.
Det er også vigtigt at han ikke begynder at sove dagen væk. Det er vigtigt at I sørger for at han ikke pludselig sover en meget lang middagslur (altså mere end 2 timer), når han så pludselig er vækket om morgenen.
Det vil samtidig være rigtig fint at I i en periode putter ham senere end I skønner behovet for søvn er. Det gør ikke noget at han et par dage kommer lidt i søvnunderskud. Behovet for søvn skal han have om aftenen og det er vigtigt at han netop mærker behov for søvn, føler sig træt, når han puttes.
Ud over fokus på en fast plan og faste tidspunkter at stå op på og blive puttet på, så hænger hans protest mod at skulle sove sandsynligvis også sammen med hans spirende selvstændighedsalder. Han søger naturligt grænser og derfor er det vigtigt at I følger ham i seng igen og igen, stille og roligt putter ham, holder fast i at det er sengetid osv. når I har besluttet jer for at sådan er det og ved at tidspunktet er rigtigt :)
Hans alder spiller også ind på det med mørke og behov for at have lyset tændt, døren stående åben osv. Børn vil naturligt i 2 års ...
... alderen ofte have lidt begyndende angst for mørke og har brug for at kunne orientere sig, når de vågner om natten. Det er vigtigt for dem at mærke at de ikke er ladt alene, men kan komme ind til mor og far - derfor er det heller ikke nogen god idé at sætte tremmer på sengen igen.
Det er derimod en fin løsning at lade ham mærke at I er der og jeg anbefaler normalt at I holder jer i nærheden, så I kan tale sammen og berolige ham på afstand.
Det er vigtigt at I her stiller jer og laver noget praktisk, som f.eks. at strygetøj eller lægge tøj sammen. Det at være i gang med noget praktisk signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Det er en rigtig god metode at benytte sig af for børn i jeres dreng alder, især fordi han jo forstår hvad I siger til ham :) I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu og I skal samtidig vise ham at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil. Og så skal sengetiden, puttetidspunktet osv. naturligvis passe og i en periode, hellere putte ham lidt for sent, netop for at han kommer lidt i søvnunderskud og begynder at få et fysiologisk behov for at blive lagt ned. Det er dejligt, når han selv begynder at føle sig træt :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

