Svar: Ligge på maven - hvor ofte og hvor længe?
Kære Sarah
At ligge på maven er vigtigt for at styrke musklerne i nakke og ryg. Det er også fra maveliggende stilling at barnet begynder at krybe og senere kravle, så det er vigtigt at små børn ligger på maven.
Men at ligge på maven er ikke kun at ligge på et tæppe på gulvet og blive ked af det, fordi hovedet banker ned i underlaget ... At ligge på maven er også at ligge på maven hos dig - f.eks. når hun ligger på din brystkasse og øver sig i at løfte hovedet op, dreje det og lægge det ned igen. Hun kan også ligge på maven hen over dine lår, eller hun kan ligge på maven på din underarm, når du går rundt med hende. Så generelt handler det om at du lige nu medtænker at det er godt at have hende på maven så meget som muligt, når hun er vågen eller hvis hun f.eks. er lidt ked af det og skal beroliges, så er det at ligge med maven på din underarm imens du vugger hende lidt faktisk en rigtig god ting :)
Det er ikke muligt at sætte tid på, hvor længe hun skal ligge på maven af gangen, du skal gøre det som en del af hverdagen, som det nu passer bedst. Nogle gange går det måske rigtig godt og hun ligger fint længe, andre gange dur det slet ikke og hun bliver bare ked af det. 2-5 minutter mange gange dagligt bliver jo i sidste ende alligevel til en del :)
Du kan evt. lægge hende på maven med en lille pude under brystkassen, det løfter hende op og det kan ...
... mange børn godt lide. Du kan bruge ammepuden og lægge hende hen over den, så kan du sætte dig foran hende og kigge på hende og tale med hende, imens hun ligger der :)
For selvfølgelig skal du også bruge tid på at kigge på hende, pludre med hende osv. og lære hende rigtigt at kende. Hun skal have lov til at spejle sig i dit ansigt, se din mimik, prøve at række tunge osv. når hun ser at du gør og hun skal lytte til de små pludrelyde du giver hende :)
Styrken i nakken kommer stille og roligt. De fleste børn vil kunne holdet hovedet helt selv når de er godt 3 måneder. Da din datter er født meget før tid, kan det dog sagtens tænkes at hun skal have lidt mere tid til det. I 4 måneders alderen vil barnet normalt kunne holde hovedet længerevarende og dreje hovedet bevidst efter ting. Når barnet ligger på maven vil det ligge på albuerne. Frem mod 6 måneders alderen vil barnet strække sine arme og ligge højt op med overkroppen og hovedet højt løftet, når det ligger på maven - MEN husk, din datter vil altså naturligt kunne være lidt senere til disse ting!
Du får ganske givet vejledning af en fysioterapeut eller en ergoterapeut, som vil følge din datters udvikling og rådgive dig omkring hvordan du støtter hende bedst. Det plejer at være almindelig kotume, når man føder meget før tid.
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

