Brev:
Fra lift til tremmeseng 2. del

Kære Helen
Jeg har netop fået besvaret et brev om hvorvidt vi kan få vores 3 mdr gamle datter til at falde i søvn uden at vugge hende, til det svarede du at jeg skulle prøve at amme hende liggende i sengen, forsøge at give hende en sut/sutteklud, og måske putte hende i en voksi pose eller ligende.
Vi har allerede forsøgt at give hende en sut, lige siden hun blev født, men hun vil ikke tage den. Vi har prøvet flere forskellige former og størrelser. Hun vil dog meget gerne sutte på sine hænder.
Jeg har forsøgt i lang tid at prøve at amme hende i søvn, eller bare amme hende inde i sengen og så ligge tæt sammen med hende bagefter, men det virker heller ikke. Hun vågner bare når jeg tager brystet ud at hende mund, eller når hun er mæt og ikke vil sutte mere. jeg synes jeg giver hende alt den tryghed og nærvær jeg kan for at få hende til at falde i søvn, men hun vil bare ikke overgive sig til søvnen.
Jeg tror ikke vi putter hende for tidligt for vi holder meget øje med hvornår hun er træt. Hun er ikke en baby der får tunge øjenlåg, men hun bliver enten stille eller meget pylret, gnider sine øjne og gaber.
Nogle gange kan hun være vågen i op til 5 timer (en dag faktisk i 9 timer) fordi vi ikke kan få hende til at sove.
Jeg tager hende altid med ind i ...
... soveværelset når hun virker træt, ammer hende i sengen med dæmpet belysning så hun kan finde ro, men når hun er færdig med at spise er hun pludselig nok så frisk, eller bliver bare vred og vil bestemt ikke lukke de øjne der ellers var meget tunge da hun lå og suttede.
Det ender derfor altid med at vi er nød til at vugge hende i liften for at hendes øjne vil glide i.
Angående voksi posen så sover hun i sådan en ude i sin barnevogn, men det er her heller ikke uden gråd at hun vil falde i søvn i den. Hun bliver vildt ked af det når jeg giver hende hue og jakke på og ligger hende i sin voksi og jeg er her også nød til at vugge eller kører en lang tur med hende for at hun vil falde i søvn.
Vi har kæmpet med hende siden hun var spæd og hun har aldrig på noget tidspunkt faldet i søvn med mindre hun blev vugget hvad enten det var i en favn, ved brystet eller i liften. Hun vil ikke ligge med hovedet på vores brystkasse når vi sidder med hende mave mod mave, så løfter hun bare hovedet væk og bliver irriteret. Jeg føler vi har prøvet alt muligt, og jeg læser mange af dine forskellige svar herinde på siden, men intet virker. Jeg er bare efterhånden ved at være godt frustreret og træt af at hun kun vil falde i søvn ved at blive vugget.
Med venlig hilsen
Albertes mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.