Annonce

Annonce

Svar: Søvn og kost?


5. januar 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Der er ingen tvivl om at jeres datter stadig lyder til at ville trives bedst med to lure dagligt, hvilket også må være muligt i vuggestuen .. de må have yngre børn som naturligt sover både formiddagslur og middagslur?

Det tager ofte op til 3 uger at ændre rytme og når det så er gjort, så begynder hun måske at kunne nøjes med en lur dagligt, men lige nu er det noget rod at satse på det og derfor er I nødt til at forsøge at indføre den rytme, som I har i weekenden. Der skal altså være samme rytme både i weekenden og i hverdagen.

Som hun sover lige nu, hvor hun går omkuld kl. 17 og sover 12 timer til kl. 05 - det dur altså ikke. Og I kan kun ændre ved dette ved at weekendrytmen med de to lure indføres også i hverdagen.

Dertil kommer at det er slut med sødmælk i så store mængder. Det må hun slet ikke få. Hvis jeres datter kan drikke 1 liter mælk i døgnet, så er hun det man kalder mælkedranker. Det kan godt være at hun er en varm og derfor tørstig lille pige, men tørsten skal så slukkes i vand og hun må naturligvis gerne drikke 1 liter vand i døgnet - det er ganske givet hendes væskebehov og derudover kan hun så få 1-2 glas mælk og mælk som naturligt indgår via maden.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 6.30: Havregrød, mælk af kop

Morgen 8: ½ bolle med smør, ost, lidt marmelade, frisk frugt, vand af ...


Annonce

... kop.

Sover 1. lur, sover 45 minutter - max en time

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pasta osv. Får de varm mad i vuggestuen er det meget fint, vand af kop.

Puttes til middagslur ca 11.30-12 og sover her max 2 timer

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Før aftensmad kl. 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, agurk, gulerod, majs, rød peberfrugt osv. vand af kop.

Aften 18.18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Helt almindelige børnevenlige retter, mælk af kop.

Mælk og puttes til natten 19.30 og sover så uden mælk om natten til næste morgen tidlig, hvor hun naturligt vil kunne sove lidt længere fordi hendes puttetidspunkt og hele rytmen for dagen er flyttet.

At få jeres datter til at sove godt, handler naturligvis om at hun ikke skal drikke sig mæt i mælk, men det handler også meget om at få ændret hele hendes rytme og det bliver nødt til at ske i et samarbejde mellem jer og institutionen. Hvis hun sover om morgenen, når hun bliver afleveret, kan du så evt. ikke lade hende blive sovende - kan hun ikke stå i sin vogn uden for og sove videre, så kan personalet hente hende ind, når hun har fået lov til at sove en lille times tid ...? Bare en tanke.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce