Svar: Plan for døgnet med både mad og søvn
Kære mor
Nu hvor din datter er 9 måneder gammel, så er det helt relevant at amningerne og eller flaskerne fjernes helt om dagen netop for at give plads til anden og mere sufficient mad.
En plan for dagen til et 9 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover ca 45 minutter. Skal ikke ammes først
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres gerne fortsat med grøntsagsmos, men også gerne kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur - kan en overgang enten ammes eller få mælk her i håb om at hun så sover en bedre og længere lur men stille og roligt udfases mælkeindtaget her
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af ...
... forskellig slags. Helt almindelig familiemad, vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover så uden mælk til næste morgen tidlig.
Hendes samlede indtag af mælk bør ikke være mere end 500ml og så er det vigtigt at sikre hendes indtag med vand. Ved at lade mælkeindtaget ligge tidlig morgen, aften og sen aften, så sikrer du hende plads i maven til bedre mad og sikrer hendes samtidig en god bund for at kunne sove godt.
Du kan give hende mme eller vælling af flaske eller du kan vælge at amme hende. Af kop bør hun få vand, det er den bedste tørstslukker. Hvis hun kun kan lide vælling, så giv hende det - men ikke om dagen - enten aften eller sen aften eller begge gange.
Det er stadig vigtigt med små hyppige måltider, du får ikke noget ud af at 'sulte' hende ved ikke at give hende mad. Det er bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider.
Håber ovenstående plan hjælper dig videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

