Svar: Græde når far skal putte
Kære Mor
Som udgangspunkt kan far naturligvis godt putte og være lige så sød, omsorgsfuld og nærværende som mor. Men hvis mor er hjemme og med sin blotte tilstedeværelse kan gøre at putningen forløber uden problemer, gråd eller andet - hvorfor skal mor så ikke putte? :)
Det er jo noget andet, hvis du ikke er hjemme og far naturligt tager over. Her vil jeres datter sandsynligvis heller ikke blive så frustreret, netop fordi du jo er væk og det virker mere naturligt at han putter. Forinden har de to jo også spist sammen, leget sammen, far har badet hende osv. fordi mor ikke er hjemme ... At du sidder i stuen og holder dig der, fordi du af princip ikke vil putte, fordi det skal far kunne - det vil virke mærkeligt på jeres datter.
For mig at se er det naturligt at begge forældre deltager i putningen og at det ikke er noget som er overladt til den ene eller den anden. At begge deltager betyder ikke at man skal stå to mand høj og synge over barnet - men det er naturligt at sige godnat til både mor og far og deles lidt om det. Det vil også gøre at hun på sigt, vil acceptere at far tager mere over :)
Jeg forestiller mig at I f.eks. skiftes til at læse for hende, give hende koppen med mælk osv. ...
... Ligesom I også kan skiftes til at gå til og fra. Det kan være fint at far starter putningen nogle gange og så kommer mor og kysser godnat og putter dynen lidt ekstra omkring hende og andre gange gør I så modsat.
Det kan også hjælpe hende at du f.eks. stadig er i nærheden og går lidt frem og tilbage, imens far sidder der. Hun kan således høre at du er der, du kan stå og lægge tøj sammen eller lignende i nærheden, men det er far, som sidder hos hende og læser godnathistorien højt. Far kan sige "ja mor er lige der, mor ordner tøj.." så hun hører at I forstår at hun gerne vil vide hvor du er og du kan sige "far læser lige bogen for dig, mor er her, far læser, læg dig ned skat.." osv. så hun hører at du er der, men samtidig også hører at du har fuld tiltro til at nu er det far som læser.
At putte og deltage er f.eks. også at far giver hende aftenbad og mor putter derefter - og omvendt. Jo mere I kan deles om at gøre hende klar til natten, jo lettere vil det også være at det skifter hvem der tilsidst er der, når øjnene lukkes i :)
Det er altså et spørgsmål om at hun får begge dele og ikke et spørgsmål om enten eller ... - håber du forstår hvad jeg mener :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!