Annonce

Annonce

Brev:

Skal han lidt før op om morgenen?


6. januar 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Skal han lidt før op om morgenen?

Hej Helen

Så er jeg på banen med endnu et søvnspørgsmål.

Som du ved, har vi haft skiftende held med søvn og vores dreng, men generelt har han aldrig sovet i lange stræk a fx 3 eller 4 timer, hverken om dagen eller om natten.

Han er nu næsten 9 måneder og vi havde i december for første gang fornemmelsen af, at det snart ændrede sig. Han begyndte at sove bedre om aftenen og dagsrytmen gav ham også 2,5-3 timers søvn om dagen. Men nu er det så skiftet igen, og selv om jeg godt ved, at det nok bare er endnu en periode, så har jeg lige et par spørgsmål og nogle overvejelser, jeg godt vil vende med dig.

Vi lægger ham til at sove uden de store problemer ca. kl. 19, og han sover fint de første to timer, men ca. kl. 21 vågner han, og så bryder det hele sammen. Han vil bare ikke sove igen, han græder og græder, og selv om vi tager ham op, vugger, synger og går rundt med ham i favnen, fortsætter det i en times tid hver aften, før vi får ham beroliget eller han måske bare er udmattet og falder i søvn igen på en af os og vi lægger ham ned i sengen, lige inden han er helt væk, så han ved, at han sover i sin seng.

Jeg går ud fra, at det er dagens strabadser, der har indvirkning. Han pisker kravlende rundt og stiller sig op af alt, hvad han kan komme i nærheden af, og er også begyndt i det små at stå uden at holde fast. Alt skal undersøges og vendes og drejes.

Men nogle gange virker han også, som om han ikke rigtig er vågen, og så pludselig, mens vi allerede står med ham i armene, virker det, som om han vågner og bliver overrasket over, hvor han er. Vi tager ham kun op, når han græder og kalder på os. Kan det ske, at han gør det i en slags søvntilstand med åbne øjne?

Efterfølgende sover han fint et par timer igen og resten af natten er der ikke ”anfald” af denne slags.

Nu til næste spørgsmål:
Vi har skåret amningen før middagslur væk, så han kun får amning om aftenen (ca. kl. 18.30) og midnat (ca. kl. 23.30) og så morgen. Og morgenamningen volder visse problemer. For omkring kl. 3-4 klynker og klynker og klynker han, og det eneste, der hjælper, er en amning. ...


Annonce

... Kan det passe, at han er sulten? Min mor har fortalt, at mine små brødre fik yoghurt om natten, indtil de var en 3-4 år, ellers var de for sultne til at sove. Kan sådan noget gå i arv, eller er det bare en dårlig vane?

Vi prøver som minimum at strække amningen til efter kl. 4, fordi jeg har tænkt, at han så måske vænner sig til, at amningen skal ligge her, men tænker nu, at jeg måske bare skal begynde at lægge den der. Det går selvfølgelig ud over min nattesøvn, men det kan jo gøres rimelig meget i søvne. Hvad tænker du?

Han vågner igen ved 6-tiden, hvor jeg indtil nu har ammet ham også, men har tænkt over i dag, at det nok er en dårlig ide, da han så først vågner igen ved 8-tiden, og jeg tror, at det måske er medvirkende til, at han i øjeblikket er fuldstændig umulig at lægge til at sove om dagen. Jeg tænker, at hvis jeg ammer ham kl. 4, og han så vågner kl. 6, så må vi i stedet stå op og give ham havregrød og starte dagen.

Når han vågner ved 7.30/8-tiden, ser hans dag sådan her ud:
Kl. 7.30/8 Op
Kl. 8.30 Havregrød med frugtmos (jerndråber) + vand af kop
Kl. 9.30/10 Formiddagslur. Ca. 35 minutter.
Kl. 11.30/12 Frokost. Grøntsagsmos + rugbrød med smørbart pålæg + vand af kop.
Kl. 13.30/14 Eftermiddagslur. Sover ca. 1-1,5 time, hvis vi går med ham i barnevognen, ellers sover han kun ca. 35 minutter.
Kl. 15/efter lur: Øllebrød med sødmælk + vand af kop.
Kl. 17.30 Aftensmad. Kartoffelmos med vores mad. + vand af kop.
Kl. 18.30 Amning.
Kl. 19 Sover
Kl. 23.30 Amning
Kl. 4/6 Amning

Det betyder altså, at han sover ca. 13 timer om natten, hvilket jeg umiddelbart synes er meget, og nok også for meget. Det er selvfølgelig afbrudt, men han har måske bedre af at komme lidt før op, så han kan blive ordentlig træt til lurene om dagen, hvorfor de forhåbentlig så bliver lidt lettere at gennemføre, end de er nu. Hvad tænker du?

Et lille tillægsspørgsmål: Jeg ved godt, at man ikke må stille sit barn ud at sove, når temperaturen er under 10 minusgrader eller i rimtåge, men skal man tænke yderligere over det, hvis barnet er snottet eller har hoste?

Mange hilsner
AH

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce