Svar: Græder meget
Hej med dig
Du skal naturligvis sikre dig at din datter ikke græder og går rundt og småpjevser fordi hun har ondt. Det kunne være ondt i ørerne ...
Men ellers tænker jeg, at det nok handler om at hun nu er startet i dagpleje og skal vende sig til at være væk fra dig i længere tid. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun forstår ikke hvor du går hen, når du afleverer hende, hun forstår faktisk slet ikke at du kan være inde i stuen, når hun selv er på sit værelse. Den fornemmelse for at man stadig er der, selvom man er fysisk væk fra hinanden har hun ikke fået endnu - de fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at kunne forholde sig til dette.
Derudover kan du jo ikke give hende nogen forklaringer, du kan ikke sige "mor skal på arbejde" eller "mor kommer igen" - det kan hun ikke forstå. Når du går, så føler hun sig naturligt alene og forladt ... Reaktionen kommer både i dagplejen, men også hjemme.
Det vil naturligvis hjælpe, når hun finder ud af at dagplejer er sød og god ved hende. De skal lære hinanden at kende og hun skal have tillid til at dagplejer er der for hende, når mor ikke kan være det. Børn har primære omsorgspersoner som mor og far, men de har også sekundære omsorgspersoner, som bedsteforældre, en pædagog eller ...
... dagplejer, som er der for dem, når mor og far er væk.
Det er vigtigt, når du afleverer hende, at du er opmærksom på at signalere "når mor går passer xx på dig" så hun føler sig fuldstændig tryg ved stedet og ved personen der skal passe hende. Hvis du virker tryg og glad ved dagplejer, vil det naturligt smitte af på din datter og hun vil være glade for at være der. Hvis du virker beklemt ved situationen, bliver ked af det osv. når du afleverer hende, så vil hun naturligt føle at der er noget galt med det sted og vil ikke være der.
Du skal naturligvis give hende al den opmærksomhed, nærhed og fysisk kontakt du kan, når I er sammen så hendes 'mor-depot' er fyldt rigtig godt op og hun har noget at tære af, når I er fra hinanden.
At hun vågner med gråd og tilsyneladende drømmer meget om natten hænger naturligt sammen med, at hun lige nu oplever rigtig meget om dagen og der er meget hun skal forholde sig til. Alt hvad hun oplever, skal bearbejdes når hun sover - i drømme. Derfor er det naturligt at hun lige nu vågner med gråd, søger jer lidt mere og har mere brug for at vide at I er der. Det er fint at give hende den nærhed hun lige nu viser behov for.
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad der måske foregår hos jer i øjeblikket og at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

