Brev:
Dagpleje / vuggestue
Hej Helen
Min datter på godt 2 år startede i dagpleje da hun var 8 måneder. Hun var rigtig glad for sin dagplejemor, men desværre var denne ofte syg, i perioder 1-2 uger om måneden. Vi synes selv at vi har været meget tålmodige, men da vores datter begyndte at reagere meget voldsomt på alt det flytten rundt (ville ikke spise, sov dårligt, var pyldret), bad vi kommunen om at få hende flyttet hen til den ene af gæstedagplejerne, som hun jo af gode grunde kendte rigtig godt.
Hun blev flyttet i august, altså som knap 2 årig. Det gik fint de første par uger, men så reagerede hun pludselig med at være meget sur, ked og trodsig i en måneds tid. Da det så lige var begyndt at gå rigtig godt efter et par måneder blev vores dagplejer nummer 2 fyret! Og her i mandags er vores datter så startet hos dagplejer nummer 3, som hun ikke kender særlig godt, men hun kommer dog i den samme legestue.
Jeg prøvede at få en vuggestueplads hos kommunen, men det kunne slet ikke komme på tale fordi vores datter er OVER 2 år! Nu er der så sket det her i juleferien at jeg har fået tilbudt en vuggestueplads til hende i en privat børnehave fra 1. Februar! Så skal hun jo flyttes igen, ...
... men under alle omstændigheder skal hun jo i børnehave til sommer. Så er det bedre at flytte hende nu inden hun bliver glad for dagplejer nr. 3 også?
Det skal siges at vores datter er en krudtugle, og meget udadvendt, men samtidig knytter hun sig meget til de mennesker der er tæt på hende. Hun taler stadig om dagplejer nr 1, og at hun gerne vil op til hende. Jeg tror efterhånden hun er lidt meget forvirret! Jeg er bange for at hun pludselig ikke tør knytte sig til nogen mere.
For tiden er det som om at alle de mennesker hun holder af forsvinder ud af hendes liv. Hendes farmor døde for et år siden, og min mor er også alvorligt kræftsyg, og har måske kun et par år at leve i. Vi var ude at besøge børnehaven i går, og hun rendte straks hen og legede med de andre børn med det samme hun fik støvlerne af. Hun ville slet ikke med hjem igen, men samtidig var hun meget ked af det da vi kom hjem, men måske var hun bare træt. Hun vil komme i en lille gruppe på 10 børn alle født i 07. Hvad vil være det bedste for hende tror du? At flytte hende nu, ellers skal vi vente til sommer? Vi er i syv sind. Jeg synes bare det er så synd for hende.
Med venlig hilsen
en bekymret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.