Svar: Varmt vand eller koldt vand?
Kære Karina
Du har ret. Man bør ikke tage vand fra den varme hane og lave mælk af dette. Det anbefales at man altid bruger vand fra den kolde hane og så koger det, når man f.eks. skal bage og bruger lunkent vand til opløsning af gæren, vil koge spaghetti, æg eller lignende i en gryde, vil koge vand til kaffe, te osv. Og altså også når man vil lave flasker til sit barn.
Der er flere grunde til at man skal bruge vand fra den kolde hane.
For det første kan der af hvilken type rørinstallation man har, i varmtvandshaner være afgivelse af forskellige tungmetaller. Det er f.eks. både nikkel (Ni), zink (Zn), tin (Sn) og kobber (Cu).
For det andet, så ændrer vand ofte også smag, når det har stået i en varmtvandsbeholder i længere tid og for det tredie, så er der en risiko for at der er sket en opformering af visse ...
... mikrorganismer i det varme vand.
Sundhedsstyrelsen skriver omkring hygiejniske forholdsregler vedr. tilberedning af modermælkserstatning:
"Kvaliteten af vandværksvand er god og sikker til brug ved fremstilling af modermælkserstatning og tilskudsblanding. Forskelle i vandværkvandets saltindhold har ingen betydning. Vandet tappes fra den kolde hane, efter at de første 200
ml er løbet af, koges og nedkøles til en temperatur, som anbefales for det enkelte produkt som egnet til opløsning af pulveret, sædvanligvis mellem 40 og 60o C. Der bruges kogt vand i de første 4 måneder – og også herefter, hvis blandingen
ikke bruges med det sammen, eller der laves flasker til flere måltider. Dette kan nedsætte risikoen for bakteriel opformering."
Så ingen vand fra den varme hane, når I laver modermælkserstatning :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

