Svar: Matplan och NAN3
Hej med dig
Dejligt at høre at drengene nu har en nogenlunde rytme for dagen og at de spiser samtidig. Det er bestemt dejligt!
De fleste børn på 10 måneder vil have brug for 2 flasker dagligt. Disse flasker ligger ofte aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. I enkelte familier fungerer det dog bedst med en flaske inden de puttes til middagslur og en flaske inden de puttes til natten og det er også meget fint.
Derudover skal børnene have præcis samme mad som I andre voksne spiser, naturligvis i en konsistens som de kan kapere. Men de skal altså have brød, kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, sovs osv. præcis som I andre får. I løbet af dagen altså meget mere mad med bid i og væskebehovet dækkes af vand af kop.
Børn i dine børns alder elsker hjemmebagte boller, lidt tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, ost i stænger osv. som er godt til mellemmåltider. Du kan med fordel bage f.eks. havregrynsboller til dem, se i babykøkkenet her på siden, hvordan du gør.
Det er vigtigt at give børn i denne alder fiberholdigt brød uden hele kerner. I Danmark bruger vi meget rugbrød, men også andet fiberholdigt brød kan bruges. Det brød du vælger til dine drenge skal være tungt i det, og lavet af groft mel.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
I Danmark prioriterer vi højt at børn spiser hjemmelavet mad og gerne så hurtigt som muligt. Salget af færliglavet børnemad er meget lavere i Danmark i forhold til hvor meget man sælger i f.eks. Sverige, hvor traditionerne og holdningen er en helt anden.
Du skal naturligvis forsøge at finde en balance mellem de danske og de svenske retningslinier :)
Mit forslag til en dagplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 6: Grød - gerne havregrød, NAN af kop.
Morgenlur 7.30
Formiddag 9.30: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Frokost 11.30: Fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. Suppleres med kogte grøntsager i stykker - det kan ...
... være kogte ærter, majs, gulerod, suppleres med godt kogte pastaskuer, små stykker af en kødbolle/frikadelle, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger eller lignende. Mad i små stykker er vigtigt for at øve pincetgreb. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13.30 (evt. med en flaske her, for at sikre dem mælk nok)
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes lidt tykmælk eller A38 (3,5%) med lidt revne æbler, banan, rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade!), ½ bolle med smør, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, retter med sovs og hakket og mildt kød og fisk er ofte rigtig godt til børn. Det kan være pasta med kødsovs, lakselasagne, kødboller, svensk pølseret - hvad I nu spiser. Vand eller NAN af kop.
Flaske med NAN og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23-24: Evt. flaske med NAN som de kan spise mere eller mindre i søvne, hos jer lyder det dog som om at en flaske inden middagsluren vil fungere bedre ...
Som du kan se indgår der i denne plan altså to flasker dagligt. Derudover får drengene vand af kop som hovedregel, men du kan også give NAN af kop morgen og aften, for at sikre dem lidt ekstra. Det er dog godt at lære dem også at drikke vand og derfor ikke kun give mælk af koppen :)
Det vil være relevant at fortsætte med 2 flasker dagligt indtil 12 måneders alderen for på den måde at nå op på de ca 400ml mme dagligt. Derudover skal væskebehovet dækkes via vand.
Omkring 1 års alderen fjernes den ene flaske mme og den sidste flaske, som ofte er flasken inden putning om aftenen, forsvinder stille og roligt ved at den erstattes med en kop mælk og en godnathistorie at falde i søvn på.
Hvis dine børn ikke drikker 400ml mme dagligt, selvom du giver flaske x 2 og supplerer med lidt af kop, så kan du overveje om du derudover skal bruge mme i madlavningen. Det kan så være i en evt. morgengrød, som kun de får - resten af dagen skal de jo som sagt have mere og mere mad med udgangspunkt i den mad I voksne spiser :) Og ellers er alternativet at give dem jerntilskud.
Da du giver NAN 3 som er ekstra jernberiget, så lyder det dog som om at du alligevel når op på en del i mængde. NAN 3 indeholder 1,1 mg jern pr 100ml, hvor NAN 2 f.eks. kun indeholder 0,4 mg pr 100ml. Der er altså over dobbelt så meget jern i NAN 3. Sundhedsstyrelsen skelner ikke mellem, hvorvidt man giver type 1, 2 eller 3 når man anbefaler de 400ml. Anbefalingen er den samme uanset mme jernindhold ...
Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med dem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

