Brev:
Nattesøvn - 14 mdr.

Hej Helen
Så er jeg på banen igen – desværre.
Som du jo sikkert kan se på mine tidligere mails har vores lille datter jo aldrig rigtig været god til det der med at sove om natten.
Hun er nu knap 14 måneder, og stadig ikke ret godt om natten. Vi håber stadig at hun mirakuløst vokser fra det, og er efterhånden temmelig tyndslidte.
Emilie bliver puttet omkring halv 8, med en portion frugtgrød og lidt mælk af kop. Hun er virkelig træt og ligger sig næsten altid til at sove når jeg har puttet hende i sin seng på hendes eget værelse. Nusser hende lige lidt og sidder kort ved hende måske 5 min, og går så inden hun falder helt i søvn.
Så hun er i al fald træt når hun bliver puttet.
Problemerne starter først senere. Nogle aftner allerede efter en lille times tid andre aftner er der ro i 3-4 timer inden uroen starter. En typisk nat er 3-5 opvåninger hvor vi må ind til hende og hjælpe hende videre i søvnen. Nogle gange er det sutten, men den er hun nu ret god til selv at finde, andre gange sidder hun bare op og virker helt forvirret over hvor hun er mens hun græder, eller hun ligger i en underlig stilling i sengen og vågner måske fordi hun rammer tremmerne.
Det tager 5-10 min. at få hende til at falde til ro og igen overgive sig til søvnen. Jeg synes jo det er mange gange at skulle op, og jeg synes altså ikke at vi springer ved mindste kny. Ligger lige og lytter om hun måske selv finder roen igen, før én af os står op til hende.
Desværre er de nævnte opvågninger ikke vores eneste natlige uro. Udover opvågninger er hun ofte vågen omkring 2 timer. Jeg vil tro at hun ca. 7 ud af 10 nætter er vågen et par timer. Vågen perioden kan ligge mellem 21 og 04 synes ikke der er noget mønster for hvornår. Hun virker frisk, rejser sig op i sengen og vil op. Pludre løs og griner. Når vi så har lagt hende ned og forlader rummet bliver hun selvfølgelig ked af det og kalder nu i stedet med gråd.
Den af os der har ”nattevagten” går så med mellemrum ind til hende. Putter hende og sidder kort ved hende inden vi igen forlader rummet, ligesom når hun bliver puttet til natten. Desværre har det ikke den store effekt og showet fortsætter som regel til hun efter et par timer er virkelig virkelig træt og endelig overgiver sig igen. Vi ...
... har også forsøgt at lade være at gå ind til hende hvis hun bare ligger og pludre, men efter et stykke tid bliver hun ked af det og kalder ved at begynde at græde. Så ved hun jo at vi ”rykker ud”
Når hun så skal op kvart i 7, snork bobler hun og er meget svær at vække.
Hun startede i dagpleje for 3½ måned siden og det går rigtig godt. Hun er glad og trives sammen med de andre børn. Dog er hun naturligvis træt om morgenen og får derfor sin morgen lur fra ca 8 til 9. (Hvis natten ikke har været så slem får hun kun lov at sove ½ time til morgen lur). Så er hun frisk til formiddagen, og klare den fint indtil middagsluren som ligger ca. fra kl 12. og 2 timer frem. Nogle gange sover hun 2 ½ time men hendes dagplejemor vækker hende senest 14.30. Dvs. højest 2 ½ time, som jeg tænker måske er lidt til den gode side.
I juleferien havde vi hende hjemme 14 dage og forsøgte os med kun én lur, men det var virkelig ikke den store succes. Ved ikke om hun troede det var hendes formiddagslur når vi puttede hende til eftermiddag, men eftermiddagsluren blev kun på en halv til en hel time. Så hun var virkelig pylret resten af dagen og ville stort set kun sidde på arm. En dag fik vi hende slet ikke til at sove, hun var simpelthen for overtræt tror jeg. Og vågenperioden om natten var der også.
For en måned siden fik hun dræn i begge øre da hun havde væske på begge øre og vi håbede at det ville hjælpe på nattesøvnen men effekten ser desværre ud til at udeblive, så måske var det ikke dét som holdt hende vågen.
Tror du cirka 3 timers søvn om dagen for meget?
Tror du vi at servicere hende for meget om natten? Kan jo ikke lide at hun ligger og græder.
Vi er i tvivl om det er noget fysisk der måske holder hende vågen eller om hun simpelthen bare køre lidt om hjørner med os. Hvad gør du dig af tanker - Har du erfaring fra andre forældre der har prøvet med f.eks. kiropraktor, zoneterapi el lign.
Vi er efterhånden desperate efter mere nattesøvn, ikke mindst for Emilies skyld så hun har mere overskud til at møde de udfordringer hun møder i dagplejen. Kan jo tydelig mærke forskel på hende når hun endelig har en dag hvor hun har sovet godt om natten. Så alle forslag modtages med kyshånd.
Med venlig hilsen
Emilies trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.