Annonce

Annonce

Svar: Kost , trivsel, vækst


9. januar 2010

Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Jeg kan godt høre at din dreng er mindre end gennemsnittet og det er fint at han er blevet undersøgt og fundet fuldstændig sund og rask. Det giver ro og der er jo intet i vejen for at være lille, hvis bare man udvikler sig og vokser stille og roligt - og det gør han jo :)

"Hellere lille og vågen end stor og doven" siger man jo og det lyder som om at du har en lille, men meget aktiv og opmærksom dreng :)

Det er rigtigt at fedtstof har en stor betydning for væksten hos små børn og det anbefales at man varierer tilbuddet om fedt og således ikke kun giver smør/kærgården, men også bruger plante margarine/minarine og også bruger forskellige vegetabilske olier i madlavningen.

Derudover får vi rigtig vigtige og gode fedtstoffer fra fisk og det er super godt at du supplerer ham med omega 3 og 6. Der er dog i rigtig fisk også andre store fordele, f.eks. jod og selen, som er vigtigt i forhold til f.eks. hans immunforsvar. Netop når man er lille og ikke har så meget at tære på, kan det være fornuftigt at medtænke dette.

Så prøv om du kan få ham til at spise fisk næsten dagligt. Det kan være smørbart fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller du kan give ham rejer, muslinger, stykker af fiskefrikadelle, rødspættefilet eller lignende. Han må gerne få remoulade til og spiser I f.eks. laks om aftenen med lidt pesto og parmesan, så må han også gerne få det :)

Han skal stadig spise sundt og have mad som tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at give ham lidt sovs til maden, ligesom lidt dressing kan være en idé så han kan 'dyppe' maden han spiser - det kan igen fremme appetitten lidt. Han behøver altså ikke spise flødekager og drikke saftevand og selvom familien måske har den holdning at "han kan jo tåle det" så er det stadig vigtigt at det så vidt muligt er de sunde fedtstoffer han får og at fedtindtaget sikres så naturligt gennem maden som muligt.

Det kan meget fint være en smørklat i morgengrøden, det smager trods alt bedst :) Han kan fortsat få sødmælk af kop og du kan også vælge sødmælksprodukter hvis han skal have yoghurt eller lignende. Men på rugbrød og boller kan du godt variere mellem smørbare produkter og plantemargarine ligesom du kan variere sovsen ved at bruge fløde, mælk, olie osv.

Og så skal fedtet altså komme fra fisk og f.eks. hakkede nødder og mandler, avokado og lignende.

Når børn skal vokse så er deres indtag af protein også meget vigtigt og det er derfor også vigtigt at du medtænker dette. Protein findes især i mælkeprodukter, kød, indmad, fisk, æg, i ...


Annonce

... fuldkornsprodukter og også i f.eks. ærter og bønner.

Du bør medtænke disse ting i løbet af dagen også. Fuldkorn er både som topping på en neutral yoghurt/tykmælk, ligesom det er godt at vælge fiberholdigt brød og bage f.eks. havregrynsboller selv. Indmad er f.eks. leverpostej eller paté og det kan naturligvis også være i form af en varm middagsret med hjerter, hvis man kan lide det ... :)

Grøntsager bør stadig koges eller du kan give ham grøntsagsjuice - grøntsagssmoothies ud fra devisen "Drik dine grøntsager". Det kan være en god måde at få lidt ekstra grøntsager i ham på. Det kan være f.eks. lidt broccoli der blendes med appelsin og ananas og på den måde accepteres af barnet ...

Det der er med smoothies / frugt- og grøntsagsjuicer er, at man skal huske at de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at man ikke giver det flere gange om dagen og at barnet ikke render og nipper af glasset hele tiden. Men det kan bruges en gang imellem til at få lidt ekstra vitaminer og andre gode stoffer i barnet og man kan med fordel neutralisere syren lidt, ved at tilsætte tykmælk eller A38.

Det betyder ikke så meget hvor store portioner han spiser, faktisk er det bedst hvis han spiser lidt og tit i stedet for meget og få gange dagligt. Så at han ikke spiser så meget af gangen er helt okay, du skal bare sikre dig at han stadig får tilbudt 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider derudover.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen: Havregrød, lavet med mælk og smørklat, mælk af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Formiddag: ½ bolle (gerne en grahams eller havregrynsbolle) med smør, ost, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg af både fisk og kød, suppleres med kogte grøntsager af forskellig slags og gerne rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg eller lignende, som han kan spise selv. Vand af kop.

Eftermiddag: ½ grovbolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli, revne æbler eller lignende, vand af kop.

Før aftensmad: Evt. en tallerken med lidt forskelligt grønt - avocado, rød peberfrugt, gulerod, agurk, majs ... Vand af kop

Aftensmad: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Maden skal smage af noget og virke indbydende i farver og sammensætning. Mælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, mælk af kop

Puttes til natten.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker med på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce