Svar: Den første tand er en kindtand
Kære Sandra
Jo det er tidligt at få en tand, når man kun er 4½ måned og det er usædvanligt at der er tale om en kindtand ... måske skulle du lige få nogen til at kontrollere at der rent faktisk er tale om en rigtig tand :)
Det sker at børn fødes med tænder eller får tænder meget tidligt, at der er tale om en emaljeskal, som viser sig ikke at være en rigtig tand ... Det er en 'kunstig tand', som ikke har nogen rødder og derfor ikke kan vokse som en almindelig tand.
Disse tænder fjerner man, både fordi der er risiko for at barnet kan komme til at sluge tanden, som let går løs, da der ingen rødder er, men også for at give bedre plads til de rigtige mælketænder.
Det er en 'cellefejl' som sker i fosterstadiet og det har ikke noget med arvelighed at gøre. Derfor kan man godt opleve det hos et enkelt barn i en søskendeflok, men ikke hos de andre. Det er en slags ekstra tænder og det har ikke betydning for tandsættet eller de rigtige mælketænder i øvrigt.
Den gængse rækkefølge for tandfrembrud er således:
- 6 mdr´s alderen, en fortand i undermunden, efterfulgt af næste.
- 7 mdr´s alderen, en fortand i overmunden efterfulgt af næste
- 8-9 mdr´s alderen, alle fire fortænder i overmunden ...
... kommer frem
- 9-10 mdr´s alderen, de to resterende fortænder i undermunden kommer frem, så der også er 4 tænder her
- 1 års alderen, en af kindtænderne bryder frem og de andre følger efter.
- omkring 2½ års alderen har barnet et komplet sæt mælketænder bestående af 20 tænder i alt - 10 tænder i både over mund og undermund: To kindtænder i hver side, en hjørnetand i hver side og fire fortænder i midten.
Jeg vil foreslå jer at I lige kontakter børnetandplejen for at få dem til at vurdere om det er en rigtig tand eller en emaljeskal.
Hvis det er en kindtand Maja allerede har fået, så kan det naturligvis godt spille ind på hendes lyst til at drikke af sin flaske, det kan også være at hun generelt bare har været lidt utilpas i øjeblikket - eller måske er hun ved at være træt af mme og har brug for at du skifter mærke ... Det kan også være at hun skal have en større flaskesut.
Tandbørstning er vigtigt og du bør børste hendes tand både morgen og aften. Du bør bruge lidt tandpasta med et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og så anbefales det at du reducerer mængden og ikke bruger mere end hvad der svarer til barnets lillefingernegl.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

