Svar: Amning og tænder - 4 mdr.
Kære Marianne
Du har faktisk selv svaret på dit spøgsmål, for det er helt rigtigt at din datter i en alder af 4 mdr. ikke kobler sit bideri med dit råb, på samme måde som et ældre barn ville gøre det. Jeg tror bestemt heller ikke at hun, med den alder hun har, vil bide dig bevidst. Det er fordi hun har ondt i sine gummer. Det betyder dog ikke at du skal 'finde dig i bideriet' og at råbe op, er den enste mulighed du har:o)
Når hun er træt og ked af det og ikke rigtig vil tage fat, så kan det nogle gange være en god idé at lægge sig ned og amme. Læg dig i sengen, rul gardinerne for, så der er dæmpet belysning og lad hende finde ro ved brystet på den måde.
Når børn bider i ...
... brystet, så kommer man automatisk til at spænde og mælken løber ikke så let som tidligere. Prøv derfor at slappe af, når du ammer og så som du selv siger aflæse hendes signaler. Prøv at lægge mærke til hvornår hun bider. Er det f.eks. sidst i amningen, for mælken ikke flyder så let og hun egentlig er ved at være mæt og derfor 'leger' mere, så prøv at tage hende fra lidt før.
Hvis hun fortsat har ondt for tænder, så kan du hos lægen få en recept på 'Dolodent', som er et lokalbedøvende middel, som kan smøres på gummerne. Det skal dog gøres med forsigtigthed, da det ellers kan bedøve andre steder i munden, hvilket naturligvis kan være uhensigtsmæssigt.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

