Annonce

Annonce

Svar: Aftenrutine og sovevaner


11. januar 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Der er for mig at se intet i vejen for at du ammer din datter, lader hende falde fuldstændig til ro og derefter putter hende, hvor hun lige registrerer at hun lægges i sin seng, triller om på siden og falder i søvn. Faktisk synes jeg det er en rigtig god måde at putte hende på og jeg er ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn.

Så vil du ikke godt lade være med at slå dig selv oven i hovedet og tro at du gør noget forkert, men i stedet lytte til dit hjerte og gøre det, du føler virker og som virker rigtigt!

For at din datter kan falde i søvn med andet end brystet og dermed puttes af far, så kan det være ganske udmærket at putte hende med en flaske om aftenen. Da I allerede har introduceret flasken, så synes jeg det er en rigtig god idé. Det vil netop kunne få far mere på banen.

Derudover kan du godt give hende en putteklud der dufter af dig, en klud som du har sovet med et par nætter og som du konsekvent bruger hver gang du ammer hende. Kluden ligger ved hende og brystet, når hun spiser og den følger med hende fra din favn ned i egen seng. På sigt er kluden altså en del af hendes putteritual og det at skulle overgive sig til søvnen og kluden er på samme måde som flasken, noget hun kan have med sig uanset hvem der putter. Samtidig er kluden god fordi den gør hende uafhængig af at skulle have mælk for at falde i søvn.

Det vil være en rigtig god idé at du forsøger at arbejde på to lure dagligt + en powernap. Da hun ofte sover en meget lang middagslur så kan du overveje om hun evt. skal vækkes her, så den sidste powernap ikke kommer til at ligge ...


Annonce

... så sent. Alternativt kan middagsluren ligge lidt senere end nu og varer den længde den plejer og så kan hun måske begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt. Mange børn er 6 måneder før de kan springe deres powernap over, men måske din datter godt kan det nu.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng

Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur, sover ca 45-60 minutter som nu. Puttes altså en lille smule senere end du gør normalt.

Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 og sover 2-3 timer som nu.

Eftermiddag 16-17: Ammes


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over fordi hun sover lidt senere hele dagen igennem. Hvis middagsluren er meget kort en dag, så vil hun naturligt nok have brug for en powernap sidst på eftermiddagen og det er okay, så går hun bare senere i seng den dag.

Powernappen her springes altså ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes herefter til natten 19-19.30, puttes i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre i egen seng

Nat 03: Evt. amning. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære mælk midt nat. Hvis hun får flaske omkring midnat vil hun måske kunne sove længere uden at skulle have mælk igen, da mme mætter mere end modermælk.

Jeg håber at mine tanker og min plan for dagen giver dig et realistisk billede af hvad du kan forvente af din lille datter med den alder hun har :)

Fortsat held og lykke med hende, håber ovenstående giver lidt ro :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce